Taulov Dry Port A/S’ 60.000 kvm store logistikprojekt i Baronessens Kvarter i Taulov Dry Port. Med en længde på 600 m, en indvendig bygningshøjde på 12,5 meter og en facadehøjde på 16-17 m bliver det store lager- og logistikejendom en markant bygning i området. Illustration: Skala Arkitekter

Taulov Dry Port skal udvides med etape på 60.000 kvm

En rekordhøj efterspørgsel på centrale last-mile-lager- og logistikfaciliteter har skubbet til udlejningen af det nyopførte lager- og logistikbyggeri på 50.000 kvm i Taulov Dry Port ved Fredericia.

Det betyder, at ADP og PFA, som er joint venture-partnerne bag Taulov Dry Port via Taulov Dry Port A/S, er klar til at igangsætte det næste flerbrugerlogistikbyggeri på 60.000 kvm, som fra sommeren 2022 vil udvide lagerkapaciteten i området.

Det kommende logistikcenter får en længde på 600 m, en indvendig bygningshøjde på 12,5 m og en facadehøjde på 16-17 m.

– Vi har 295.000 kvm attraktiv byggeret udlagt til logistik og har store ambitioner om gennem milliardinvesteringer at skabe markedets største og mest innovative lager- og logistikbyggerier. I alt 95.000 kvm er nu opført, hvoraf de første 50.000 kvm flerbrugerlager- og logistikejendomme blev bygget spekulativt.

– Da første etape er stort set fuldt udlejet, tager vi næste skridt og igangsætter yderligere 60.000 kvm lager- og logistikbyggeri. Vi er godt på vej til at indfri vores høje ambitioner om at gå forrest i udviklingen inden for logistikejendomme i Danmark, siger Executive Director Mikael Fogemann, Nordic Real Estate i PFA.

Læs også PFA og ADP køber 500.000 kvm i Taulov ved Fredericia

Læs også Mærsk og Taulov Dry Port investerer 1 milliard kr. i lager- og domicilbyggerier

 

Fakta: Taulov Dry Port A/S

– ADP og PFA indgik i 2017 joint venture-samarbejdet Taulov Dry Port A/S, hvor ADP med 51 procent af aktierne har aktiemajoriteten. De to parter udvikler i fællesskab logistikcentret Taulov Dry Port i Taulov Dry Port ved Fredericia

– Taulov Dry Port er et multimodalt transport- og logistikcenter tæt på havn, motorvej og jernbane

– Taulov Dry Port A/S råder over 900.000 kvm byggemodnet erhvervsjord, som udvikles med projektbyggerier og generiske lager- og logistikejendomme

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder