Boligminister Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. Foto: Socialdemokratiet

Boligminister: Nu styrker vi den nordiske indsats inden for bæredygtigt byggeri

Boligminister Kaare Dybvad (S) er vært, når han i dag, mandag, har inviteret sine nordiske ministerkolleger til møde om bæredygtigt byggeri og nordisk samarbejde.

– Vi står alle foran en vigtig opgave med byggeriets grønne omstilling. Derfor glæder det mig, at vi nu styrker den fælles nordiske indsats, der skal sikre, at fremtidens byggesektor vil være både bæredygtig og konkurrencedygtig, siger Kaare Dybvad.

Ministrene skal på mødet tale om en prioriteret indsats om Norden som ledende inden for en bæredygtig og konkurrencekraftig bygge- og boligsektor med mindsket miljø- og klimapåvirkning. Samtidig er der som opfølgning på sidste års ministermøde i Reykjavik blevet nedsat en styregruppe, der skal arbejde for harmonisering af byggesektoren i de nordiske lande, hvor der vil være særligt fokus på at iværksætte og fremme indsatser, der styrker betingelserne for en integreret og bæredygtig vækst for byggebranchen.

– Jeg ser frem til at høre mine nordiske kollegers overvejelser om fremtidens grønne byggeri. Det handler om at bringe hinandens kompetencer og erfaringer bedre i spil, og i det arbejde vil styregruppen af nationale fageksperter være et centralt omdrejningspunkt, siger Kaare Dybvad.

Læs også Boligministeren: Sådan skal byggeriet være en del af grøn omstilling





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder