Adm. direktør Carsten Lund, MT Højgaard Danmark. Foto: MT Højgaard

MT Højgaard Danmark afskediger 51 – ’fjerner mange alt for tunge processer’

Helt som varslet har MT Højgaard mandag gennemført endnu en afskedigelsesrunde. Og tallet er landet på 51 afskedigelser, oplyser MT Højgaard Danmark.

Derudover overføres 13 medarbejdere til MT Højgaard International, mens 12 ubesatte stillinger nedlægges. Ændringerne rammer udelukkende funktionærer, ikke timelønnede.

Efter ændringerne har MT Højgaard Danmark 458 funktionærer ansat i Danmark og 38 ansatte i et vietnamesisk supportcenter.

– Vi fjerner mange alt for tunge processer og skaber klare linjer for ansvar og projektejerskab. Projekter er vores dna. Vi eksisterer for samarbejdet med vores kunder, og derfor skal vi organisere os, så kunder og projekter sættes i centrum. Vi skal have en stærk og faglig projektkultur med effektive processer og sund risikostyring uden støj og kompleksitet. Og vi skal møde kunderne som ét MT Højgaard Danmark – en fagligt stærk entreprenørvirksomhed, der leverer kvalitet og indgår tætte samarbejder med kunder, rådgivere og andre partnere, siger adm. direktør Carsten Lund, MT Højgaard Danmark.

MT Højgaard Danmark indfører med virkning fra 1. oktober en ny, projektorienteret organisation. Det sker for at ’understøtte målsætningerne i den nye strategi om yderligere ‘at styrke konkurrenceevnen på kort sigt og langsigtet sikre en bæredygtig udvikling af virksomheden’.

Ud af de 15 ledere i den nye organisation er de 12 ledere fra MT Højgaard, mens tre er ansat i 2020.

– Den nye ledelse sikrer kontinuitet, iblandet lidt fornyelse. Vi har knalddygtige folk på alle niveauer og en stærk ledelse. Direktionens opgave er at skabe en struktur, så lederne får tydelige mandater, utvetydigt ansvar – også for økonomien – og råderet over ressourcer. Den struktur får vi nu, siger Carsten Lund.

Topledelse: Der skal spises nogle kameler undervejs
I Estate Magasin nr. 3/2020 bragte Estate Media et stort portræt af adm. direktør og koncernchef Morten Hansen, MT Højgaard Holding, som tiltrådte i starten af 2020 efter at have været konstitueret koncerndirektør siden 13. november 2019 i forbindelse med Anders Heine Jensens afskedigelse som adm. koncerndirektør. Det skete efter godt et år på posten.

Læs mere i MT Højgaard finder fast topdirektør

Læs også Efter blot et år: MT Højgaard igen uden adm. direktør

I artiklen varslede Morten Hansen og Group CFO Martin Solberg nye tider med store ændringer i MT Højgaard-koncernen, fordi MT Højgaard skal være bæredygtig i 2022 – både internt og eksternt.

– Det betyder, at vi bliver nødt til at tage noget stærk medicin. Der skal spises nogle kameler undervejs. De seks linjer skal fremover selv drive deres forretning. Det er ikke bagvedliggende stabe, der driver det, og der er ikke alle mulige vetorettigheder mellem de forskellige niveauer. Der skal være et klart ejerskab og ikke den her usikkerhed om, hvem der tager beslutningerne, sagde Morten Hansen og Martin Solberg.

Læs mere i artiklen ’Vi har fået en stor bane at spille på’ i Estate Magasin, som du kan læse her.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder