Adm. direktør og koncernchef Morten Hansen, MT Højgaard Holding. Foto: MT Højgaard

MT Højgaard finder fast adm. direktør og koncernchef

Udviklings- og entreprenørkoncernen MT Højgaard fastansætter konstitueret koncerndirektør Morten Hansen som adm. direktør og koncernchef. Morten Hansen, der har været konstitueret adm. koncerndirektør siden 13. november 2019, er med øjeblikkelig virkning blevet fastansat.

– Morten Hansen har siden konstitueringen fastholdt stabiliseringen af MT Højgaard og gennemført den koncernstrategiproces, der blev igangsat af bestyrelsen i efteråret. Desuden har Morten Hansen med sin stærke baggrund i bygge- og anlægsbranchen og CFO Martin Solberg udviklet et forbilledligt og stærkt samarbejde. Det er derfor bestyrelsens opfattelse, at Morten Hansen er den helt rigtige til at stå i spidsen for en langsigtet, bæredygtig videre udvikling af MT Højgaard-koncernen, siger bestyrelsesformand Carsten Dilling, MT Højgaard Holding.

Direktionen i MT Højgaard Holding og MT Højgaard-koncernen udgøres herefter af adm. direktør og koncernchef Morten Hansen og CFO Martin Solberg.

Morten Hansen udtræder ved sin tiltræden som adm. direktør og koncernchef af bestyrelserne i MT Højgaard Holding og MT Højgaard.

I november 2019 blev Anders Heine Jensen afskediget som adm. koncerndirektør i MT Højgaard Holding og MT Højgaard. Det skete efter godt et år på posten.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder