Salgsdirektør Hans Jørn Abrahamsen, Casa. Foto: Casa

Direktør stopper i FB Gruppen efter kort tid – skifter til ny direktørpost i Casa

Hans Jørn Abrahamsen er 1. september tiltrådt som salgsdirektør i udviklings- og entreprenørselskabet Casa med afdeling i Horsens og København.

Dermed blev det til fire måneder for Hans Jørn Abrahamsen i projekt- og ejendomsudviklingskoncernen FB Gruppen, hvor han skiftede til 1. maj for at blive salgs- og marketingdirektør. Forinden var han i fire år salgschef i den svenskejede boligudviklingskoncern Bonava.

Læs mere i FB Gruppen finder ny salgs- og marketingdirektør hos konkurrent

Casa A/S blev i 2016 solgt til den danske kapitalfond Catacap. Virksomheden har siden sat turbo på væksten og har blandt andet øget sine markedsandele på boligbyggeri samt etableret sig inden for erhvervsbyggeri og renovering.

– Casa har de senere år været på en hastig vækstrejse. På få år er vi blevet en af Danmarks største ejendomsudviklere og totalentreprenører, og det stiller stadigt større krav til vores salgsorganisation. Vi er derfor glade for, at Hans Jørn Abrahamsen har valgt at tage med på vores rejse. Med sin mangeårige erfaring og sit store engagement er jeg sikker på, han bliver en værdifuld tilføjelse til vores virksomhed, siger direktør for Investorsalg og Partnerskaber Rasmus Holbech, Casa.

Læs også Casa med nyt rekordregnskab – her er forventningen frem mod 2023

Hans Jørn Abrahamsen skal styrke Casas salgsaktiviteter og pipelinestyring. Han får ansvar for salgsprocesser og implementering af de strategiske tiltag på salg. Hans Jørn Abrahamsen er uddannet fra CBS og har en lang fortid i bygge- og boligbranchen; først som ejendomsmægler i EDC Poul Erik Bech, senere som salgschef i først NCC og siden Bonava.

– Casa har udviklet sig enormt de senere år, og jeg var derfor ikke i tvivl, da jeg blev tilbudt at blive en del af holdet, siger Hans Jørn Abrahamsen.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder