Estate Media –

Nyheder – Danmark

Adm. direktør Torben Modvig, Casa. Foto: Casa

Casa med nyt rekordregnskab – her er forventningen frem mod 2023

En af Danmarks største entreprenørselskaber kommer ud af 2019 med den højeste omsætning og det bedste resultat i virksomhedens historie

2019 blev endnu et rekordår for Casa.

Det viser dugfriskt årsregnskab fra udviklings- og entreprenørselskabet med afdeling i Horsens og København.

Omsætningen steg 46 procent til 2,55 milliarder kr. fra 1,75 milliard kr. i 2018, mens det samlede resultat før skat lander på 159 millioner kr. mod 90 millioner i 2018 – en stigning på 77 procent.

Kilde og grafik: Casa A/S’ årsrapport 2019

– 2019 var et fantastisk år for Casa. Vi var i stand til at levere større byggerier end tidligere – i høj kvalitet og til tiden. Det har givet tilfredse bygherrer og det bedste resultat og højeste omsætning i Casas historie. Det kan vi takke vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere for, siger adm. direktør Torben Modvig, Casa.

Casa har i 2019 øget antallet af medarbejdere med 29 procent til 195 medarbejdere. Samtidig vil entreprenørselskabet fortsat investere i nye kompetencer, både ved at tiltrække dygtige medarbejdere i takt med virksomhedens vækst og gennem udvikling af medarbejdernes kompetencer med fokus på blandt andet bæredygtighed i byggerier, fremhæver Torben Modvig.

Bæredygtigt gennembrud
I 2019 var 15 procent af Casas nyopstartede byggerier bæredygtighedscertificeret med Svanemærket eller DGNB. I årene fremover går Casa efter en markant stigning, så 80 procent af de nyopstartede byggerier bliver certificeret som bæredygtige.

– Markedet efterspørger i dag byggerier, der ikke blot er konkurrencedygtige på pris, men som samtidig tager sociale og klimamæssige hensyn. Det kan og vil Casa levere, og vi vil styrke vores bæredygtige byggeri markant, så 80 procent af vores byggerier allerede i 2021 skal være bæredygtige. Casas medarbejdere skal være med til at drive udviklingen mod mere bæredygtige byggerier ved at rådgive vores kunder om, hvordan vi kan gøre byggerierne mere bæredygtige, siger Torben Modvig.

Vil vokse hurtigere end markedet
Frem mod 2023 forventer Casa at løfte omsætningen til 4 milliarder kr. Heraf skal den primære del af omsætningen komme fra byggeri, som er bæredygtighedscertificeret. Til sammenligning var omsætningen i 2019 2,55 milliarder kr.

Samlet set forventer Casa at vokse hurtigere end markedet.

– Vores medarbejdere har arbejdet hårdt for at levere kvalitetsbyggeri i 2019. En del af vores flotte resultat i 2019 skyldes, at vi kommer i mål med projekter, som vi først havde forventet færdige i 2020. Man kan sige, at vi leverer halvandet års vækst på ét år. Det betyder, at den fortsatte vækst i 2020 bliver mere moderat end den ekstremt høje vækst i 2019. Vores ordrebog og pipeline ser fornuftig ud, og vi kommer fortsat til at tage markedsandele i 2020, siger Torben Modvig.

Seneste årsregnskaber – Casa A/S

Kilde og grafik: Casa A/S’ årsrapport 2019

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Nyt Lalandia med 440 feriehuse får grønt lys

Projektudvikling, Bolig, Byggeri / onsdag 19. februar 2020

Britisk investor vil af med Danske Banks hovedkontor i milliardhandel

Pluss, Kontor, Transaktioner / tirsdag 18. februar 2020

Sådan rammer en mulig stramning af paragraf 5, stk. 2 Heimstaden

Pluss, Bolig, Investering / tirsdag 18. februar 2020

Nrep køber 143 boliger af nordjysk ejendomsudvikler for 300 millioner kr.

Pluss, Investering, Transaktioner / tirsdag 18. februar 2020

Boligforening renoverer for 800 millioner kr. i Aalborg

Renovering, Bolig / tirsdag 18. februar 2020

Tre fynske boligselskaber slår sig sammen

Bolig / tirsdag 18. februar 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 27. februar kl. 09:00

Sikring af ejendomme

- optimering og forebyggelse af brand, skybrud, terror og uforudsete hændelser

Tirsdag den 3. marts kl. 13:00

Træbyggeri

- muligheder, erfaringer, udfordringer og vidensdeling

Jobmarked

Nyeste opslag

Senior Investment Manager

     

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland