Københavns Hovedbanegård. Foto: René Strandbygaard

DSB og Aarsleff indgår ny milliardkontrakt

Det bliver Aarsleff Rail og Thyssenkrupp Elevator, som de næste fem år skal være leverandører på Hard FM-ydelser i DSB’s ejendomsportefølje. Kontrakternes værdi anslår DSB er knap 1,2 milliard kr. for hele aftaleperioden inklusive mulige forlængelser.

Økonomidirektør i DSB, Thomas Thellersen Børner, ser frem til samarbejdet:

– Med Aarsleff Rail og Thyssenkrupp Elevator på holdet er DSB godt rustet til de kommende års facility management-opgaver. Vi har en omfattende ejendomsportefølje med komplekse krav til sikkerhed, og samtidig skal vi sikre vores togkunder en god og tryg oplevelse på stationerne. I DSB er vi overbevist om, at det høje faglige og tekniske niveau hos Aarsleff Rail og Thyssenkrupp Elevator vil sikre et godt produkt til DSB og dermed danskerne.

Rammeaftalen med Aarsleff Rail indeholder teknisk vedligehold af bygninger og anlæg herunder drift og vedligehold af bygningstekniske anlæg, stationsteknik, overvågning og servicecenter samt bygningsservice i hele Danmark. Aftalen indeholder desuden udførelse af projekter og ekstraarbejder herunder også materialer og reservedele.

Kontrakten med Aarsleff Rail blev i november 2019 udbudt via EU-udbud og løber i fem år med mulighed for at forlænge i op til tre år. Kontrakten har en værdi på 1,1 milliard kr.

Fakta: DSB

– DSB råder over et samlet areal på cirka 5.000.000 kvm
– Har et bygningsareal på cirka 800.000 kvm – herunder:
– stationer på cirka 415.000 kvm
– værksteder på cirka 310.000 kvm
– bolig, kontor og andet på cirka 75.000 kvm
– 70 7-Eleven-butikker
– En samlet mængde af tekniske anlæg på cirka 22.000 kvm

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder