Godshotel Lager & Transport har indgået aftale med Logicenters om at leje sig ind på godt 30.000 kvm logistikfaciliteter i Ventrupparken i Greve. Foto: Logicenters

Logicenters finder ny lejer til over 30.000 kvm logistik efter Flying Tiger

Godshotel Lager & Transport har indgået aftale med Nrep-ejede Logicenters om per 1. september at overtage godt 30.000 kvm logistikfaciliteter i Ventrupparken i Greve, som hidtil har været benyttet af butikskæden Flying Tiger Copenhagen.

Godshotel Lager & Transport er en aktør inden for lager, pakning og transport i Danmark. Selve logistikejendommen er på to etager med et samlet areal på 30.142 kvm.

Godshotel Lager og Transport udbyder lager, pakning og transportløsninger i Danmark,

– At Godshotel har valgt at flytte ind i Greve understreger, at Logicenters forstår at udvikle og levere logistikfaciliteter i topklasse på attraktive adresser. Ejendommen i Greve har alle de egenskaber, som kræves for at drive moderne og effektiv logistik ikke mindst med en adresse tæt på E20-motorvejen og København, siger Commercial Manager Thomas Petersen, Logicenters.

Den kommende lejer, Godshotel Lager & Transport, ser selvsagt frem til indflytningen sydvest for København.

– Vi har oplevet en meget stærk vækst, siden vi samlede vores aktiviteter i Greve, og det var naturligt for os at udvide yderligere i området, da vi fik muligheden. Vi har haft en god dialog og fået god rådgivning af Thomas Petersen og hans team i Logicenters og fundet en løsning, der passer os perfekt, ikke mindst fordi vi har kunnet sikre os muligheden for at udvide på grunden, siger logistikdirektør Martin Dibbern, Godshotel Lager og Transport.

Logicenters, der udvikler og forvalter logistikfaciliteter over hele Norden, ejer yderligere to logistik-ejendomme i Greve, hvoraf den ene er direkte nabo til Godshotels nye faciliteter, mens den anden ligger få hundrede meter væk på Greve Main. Derudover er Logicenters etableret på Sjælland med adskillige ejendomme i Køge, Ishøj og Vallensbæk.

Logicenters råder over 1,3 million kvm logistikplads i hele Norden. Logicenters blev grundlagt af den nordiske ejendomsudvikler og -investor Nrep i 2015.

Læs om Nreps resultater i 2019 og forventningerne til 2020:

Nrep forventer yderligere fremgang i 2020 efter solid vækst i 2019

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder