Investorpanel på Ejendomsdagene 2019 bestående af Tonny Nielsen, Fokus Asset Management, Anne Sofie Vett Raaschou, Pears Global Real Estate og Ilija Batjlan fra SBB. Yderst til højre chefredaktør Kamilla Sevel, Estate Media. Foto: Estate Media

Ejendomsdagene: Alt klar til årets vigtigste ejendomsbegivenhed

Nu er der kun knap 3 uger til årets vigtigste event i ejendomsbranchen, Ejendomsdagene. I år har Estate Media igen samlet en perlerække af højaktuelle talere, der skal debattere og fortælle om det meget anderledes investeringsmarked, vi står med i kølvandet på coronakrisen.

Blandt talerne er både en række af de mest magtfulde i den danske ejendomsbranche og nogle af dem, der forvalter de største formuer, og debatten vil kredse om, hvordan de bedste strategier bliver lagt i en mildt sagt omskiftelig tid. Men blandt talerne er også flere af de beslutningstagere i branchen, der netop nu ser på, hvordan fremtidens ejendomme kommer til at blive udformet.

Netop coronakrisen betyder, at der længe har været udsolgt til Ejendomsdagene.

– I den seneste tid er der en del, der har spurgt om Ejendomsdagene nu også bliver gennemført. Og det gør de bestemt, men vi tager mange hensyn for, at alle skal føle sig trygge. Det er helt nødvendigt, når man skal arrangere en konference under en pandemi, siger seniorprojektleder Mia Skjoldstrand, Estate Media, der er ansvarlig for afviklingen af Ejendomsdagene.

Det er reglerne om konferenceaktiviteter på hoteller, der træder i kraft i forbindelse med et arrangement som Ejendomsdagene. Det betyder, at op til 500 mennesker må samles, hvis man overholder de såkaldte sektorpartnerskabsregler.

– Det handler både om helt faste regler for afstand mellem de enkelte deltagere, men også om antallet af kvm i rummet i forhold til det samlede antal deltagere. Desuden bliver der mulighed for at spritte af og bruge mundbind, hvis man ønsker det, ligesom materiale skal være for den enkelte. Der er mange hensyn at tage, men det er afgørende for os på Estate Media at overholde alle regler, så man kan føle sig tryg samtidig med, at vi gennemfører et rigtig godt Ejendomsdagene, siger Mia Skjoldstrand, der glæder sig til at byde velkommen på Marienlyst Strandhotel torsdag den 10. september.

På Ejendomsdagene bliver Ejendomsprisen uddelt. Sidste frist for at stemme på kandidaterne er 26. august. I flere kategorier afgør ganske få stemmer førerfeltet, så skynd dig at stemme, hvis du ikke allerede har gjort det. Du kan stemme her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder