Per Svob og Karl-Martin Buch Frederiksen. Foto: Sweco

Sweco åbner arkitektafdeling i Odense ​​​​​​​

Den 1. august åbner ingeniør- og arkitektvirksomheden Sweco arkitekttegnestue på Fyn. Den nye arkitekttegnestue, der bliver en del af Swecos eksisterende Odense-kontor, binder arkitekt- og ingeniørfaglighederne sammen og forbinder de to arkitektbrands i virksomheden – Årstiderne Arkitekter og Kant Arkitekter.

– Vi har længe ønsket at åbne en tegnestue i Odense. Det gør en verden til forskel at være fysisk forankret i byen, hvor vi allerede har flere igangværende projekter og mange kommende interessante udbud. Vi har fundet den rette arkitekt til jobbet, og sammen med de nuværende 60 ingeniører og konstruktører på kontoret i Odense er jeg sikker på, at vi har gode muligheder for at etablere os og yde integreret rådgivning til kunder på Fyn, siger Torben Klausen, direktør for arkitektdivisionen i Sweco Danmark.

Etableringen af et samlet ingeniør- og arkitektmiljø i Odense er en del af Swecos strategi om at tilbyde kunderne fuldt integrerede rådgivningsydelser fra fælles kontorer. I dag har Sweco fælles ingeniør- og arkitektkontorer i København og Silkeborg og fra 1. august altså også i Odense. Ved årsskiftet åbner Sweco endnu et fælles kontor med både ingeniører og arkitekter i Aarhus.

Sweco, der er baseret på den gamle ingeniørvirksomhed Carl Bro og siden har skiftet navn til Sweco, har de senere år styrket kompetencerne med opkøb af Årstiderne Arkitekter i 2018 og senest Kant Arkitekter i marts 2020. Fra 1. august er Sweco officielt repræsenteret med arkitektydelser med afsæt i Odense.

Læs mere i Sweco fortsætter opkøb – overtager Kant Arkitekter

Ny leder hentet fra egne rækker
Lederen af Swecos nye fynske arkitektafdeling er rekrutteret fra egne rækker. Det er Karl-Martin Buch Frederiksen, og han var indtil opkøbet i marts 2020 partner med ansvaret for den arkitektoniske udvikling i Kant Arkitekter. Sammen med Per Svop, som leder ingeniørteamet i Odense i dag, skal Karl-Martin Buch Frederiksen lede det fælles arkitekt- og ingeniørkontor.

– Jeg glæder mig enormt meget til at blive en del af Odense-kontoret og bygge arkitekttegnestuen op. Jeg brænder for at skabe bedre byggeri – arkitektur, der ser fremad, og som har kunden i centrum. Med det nye arkitektteam har vi en unik mulighed for at skabe et tværfagligt arbejdsrum, som bygger videre på de erfaringer, vi har gjort os i det strategiske partnerskab Trust. Og som er i tråd med de høje ambitioner, vi i Sweco har inden for integreret rådgivning, hvor mange af vores 300 arkitekter og 1.000 ingeniører arbejder tæt sammen på projekter over hele landet, siger 36-årige Karl-Martin Buch Frederiksen.

Han har en baggrund som konstruktør og arkitekt og har de seneste 14 år arbejdet som arkitekt og senest partner i Kant Arkitekter i København.

Karl-Martin Buch Frederiksen får titelen kreativ chef.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder