Direktør for Bygningsstyrelsen, Rasmus Brandt Lassen. Foto: Bygningsstyrelsen

Bygningsstyrelsen prækvalificerer tre velkendte aktører til fireårig rammeaftale

Bygningsstyrelsen har netop prækvalificeret tre ud af otte ansøgere i forbindelse med udbuddet af styrelsens ‘Strategiske Rammeaftale’.

De tre prækvalificerede er MT Højgaard, KPC Herning og Hoffmann.

Med prækvalifikationen på plads er Bygningsstyrelsen nu klar til at tage næste skridt i udbudsprocessen.

– Vi er meget tilfredse med det meget stærke felt, der har ansøgt. Det har været et tæt opløb, men der var tre kandidater, der skilte sig særligt positivt ud. Vi er derfor glade for at kunne prækvalificere tre stærke kandidater og ser nu frem mod den videre udbudsproces, siger vicedirektør Signe Primdal Lyndrup, Bygningsstyrelsen.

Bygningsstyrelsens Strategiske Rammeaftale er en ny, fireårig rammeaftale på totalentreprenørområdet, som omfatter planlægning, projektudvikling, projektering og udførsel af bygge- og vedligeholdelsesprojekter i hele landet.

Målsætning
Målet er, at den kommende rammeaftaleholder og Bygningsstyrelsen opbygger et tæt, længerevarende og løbende samarbejde om projekterne.

– Bygningsstyrelsen forventer på denne måde at kunne inddrage entreprenøren tidligere i projekterne, løse eventuelle udfordringer hurtigt og gnidningsfrit samt styrke et fælles fokus på bedre byggeri, mere kvalitet for pengene og kapaciteten til at efterleve krav til byggeriet for eksempel i forhold sociale klausuler og til grøn omstilling, siger Signe Primdal Lyndrup.

Den strategiske rammeaftale omfatter opgaver over 3 millioner kr., så der fortsat kan indhentes underhåndsbud lokalt i markedet for opgaver under 3 millioner kr.

De tre udvalgte ansøgere skal nu afgive et indledende tilbud, hvorefter der er lagt op til en proces med forhandling. Herefter skal de prækvalificerede byde ind med det endelige tilbud.

Bygningsstyrelsen forventer, at den Strategiske Rammeaftale vil træde i kraft i starten af 2021.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder