byggeri, byggeplads,
Beskæftigelsesministerievil give Arbejdstilsynet mulighed for at gøre hovedentreprenøren ansvarlig for gentagne lovbrud af arbejdsmiljøloven på byggepladser med den konsekvens at give et påbud til entreprenører om at stoppe både deres eget og underentreprenørers arbejde. Foto: Steffen Stamp.

Realdania giver 45 millioner kr. til grønne løsninger

Landets kommuner får med en pulje på 45 millioner kr. hjælp til at prioritere bæredygtige og grønne løsninger, når kommunerne sætter gang i renoveringer og byggerier. Puljen er en del af Realdanias Covid-19-indsats, der skal styrke den bæredygtige udvikling i byggeriet.

Læs også Realdania giver 175 millioner kr. til Corona-hjælp

Med aftalen om kommunernes fritagelse fra anlægsloftet er landets kommunalbestyrelser lige nu i fuld gang med at gennemgå og fremrykke anlægsinvesteringer.

Nu skal den nye pulje fra Realdania på 45 millioner kr. give yderligere mulighed for at indtænke og prioritere bæredygtighed og grønne løsninger i de mange kommunale renoverings- og byggeprojekter, der sættes i gang i 2020 og i 2021. Både i de projekter, der allerede var planlagt, og de der er blevet fremrykket efter det suspenderede anlægsloft.

– De kommunale investeringer i byggerier og renoveringer af blandt andet skoler, kultur- og fritidsfaciliteter mv. vil få stor betydning i forhold til at holde hånden under dansk økonomi og beskæftigelse ovenpå coronakrisen. Mange kommuner har allerede fokus på at tænke bæredygtighed og klimamål ind i byggeprojekterne, men de arbejder også med stramme anlægsbudgetter og pressede tidsplaner. Med puljen her vil vi gerne give dem lidt ekstra luft i budgetterne og dermed større mulighed for at tænke byggeri og klimamål endnu mere sammen, siger filantropidirektør Nina Kovsted Helk, Realdania.

Med puljen er der fokus på reduktion af drivhusgasser, for eksempel gennem løsninger, der nedsætter energiforbruget i bygningsdriften, eller ved materialevalg, genbrug og genanvendelse af materialer.

Der er to ansøgningsfrister i 2. halvår 2020, hvor den første ansøgningsfrist er den 24. august.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder