Estate Media –

Nyheder – Danmark

Jarmers Plads 2 i København er et modernistisk kontorhus fra 1956. Ejendommen, der i dag er hovedsæde for hele foreningen Realdania, indgår i Realdania By & Bygs samling af fredede og bevaringsværdige ejendomme. Foto: Realdania

Realdania uddeler højeste støttebeløb i 12 år – men forventer halvering i 2020

Massiv medvind på de finansielle markeder i 2019 førte til et uddelingsniveau i Realdania, som var højere end sædvanligt

I 2019 fik 297 projekter og delprojekter i det byggede miljø støtte fra Realdania. Det drejer sig om små og store projekter i land og by – i alt filantropiske uddelinger for 1.237 millioner kr. i 2019.

Det er afkastet af foreningens kommercielle investeringer, der er grundlaget for de filantropiske uddelinger og projekter – et afkast, der i 2019 var på knap 2,9 milliarder kr.

– 2019 var et tilfredsstillende år på de finansielle markeder, og det er til direkte gavn for vores uddelingsniveau i Realdania, som har været højere end sædvanligt. Det betyder, at vi sidste år kunne støtte endnu flere gode og forskellige projekter over hele landet – fra små lokale mødesteder til ambitiøse handlingsplaner på klimaområdet. Resultatet fra 2019 er jo et øjebliksbillede, og her få måneder senere står samfundet i en meget alvorlig situation. Det siger noget om, hvor hurtigt verden kan ændre sig, siger adm. direktør Jesper Nygård, Realdania.

2015 til 2020
I 2019 støttede foreningen blandt andet et nyt besøgscenter ved den underjordiske koldkrigsbunker Regan Vest i Nordjylland. Realdania iværksatte også en indsats for unge hjemløse i de større byer i Danmark, og foreningen var med en bevilling på 190 millioner kr. i oktober med til at fremtidssikre C40, som er et netværk mellem verdens største og mest innovative byer på klimaområdet.

I 2020 forventer Realdania filantropiske uddelinger for 500-600 millioner kr. mod uddelinger for 1.237 millioner kr. i 2019. Det svarer til omkring det halve.

Forventningen ligger dog på niveau med de senere år og er baseret på analyser og forventninger til finansmarkederne i de kommende år. Hvis afkastet af investeringsaktiviteterne bliver højere end forventet, vil bevillingerne i løbet af året kunne øges.

Gennemsnittet for Realdanias filantropiske uddelinger i 2015-2019 var 864 millioner kr.

Siden 2000 har Realdania gennem filantropiske aktiviteter bidraget til samfundet med 20 milliarder kr.

Uddelinger i 2015-2019*

Realdania
* Det er posten uddelinger, man skal se på for filantropiske bevillinger. Kilde og grafik: Realdanias koncernregnskab 2019

Hovedtal fra Realdanias koncernregnskab 2019

  • Afkast af den kommercielle investeringsformue: 2.894 millioner kr.
  • Uddelinger, netto: 1.237 millioner kr.
  • Skat: 415 millioner kr.
  • Øvrige indtægter og udgifter, netto: -20 millioner kr.
  • Overskud: 1.222 millioner kr.
  • Realdanias egenkapital pr. 31. december 2019: 23.189 millioner kr.
  • Kommerciel investeringsformue pr. 31. december 2019: 23.494 millioner kr.
  • Antal projekter i gang ved udgangen af 2019: 825
  • Antal nye medlemmer i 2019: Cirka 13.000
  • Antal medlemmer i alt: Cirka 165.000

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Aberdeen sætter ejendomsforvaltning af 16 milliarder kr. til salg

Pluss, Transaktioner / torsdag 28. maj 2020

Per W. Hallgren stopper i Ejendomdanmarks bestyrelse

Virksomheder og mennesker / torsdag 28. maj 2020

Blog: Tre drivere i stærkt recovery i nordisk transaktionsmarked

Blog / torsdag 28. maj 2020

Køber hovedstadsportefølje for større trecifret millionbeløb

Pluss, Investering, København, Transaktioner / onsdag 27. maj 2020

Pensionsselskab investerer trecifret millionbeløb i aarhusiansk boligprojekt

Aarhus, Bolig, Byggeri, Transaktioner / torsdag 28. maj 2020

Omsætningen falder 29 procent i A. Enggaard – flere projekter udskudt og boligstagnation

Pluss, Regnskab og resultater, Entreprenører / torsdag 28. maj 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 11. juni kl. 10:00

WEBINAR: Hotelmarkedet efter Corona

- med Christian Kielgast, Peter Haaber og Kamilla Sevel

Onsdag den 17. juni kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Trekantområdet

- investeringer i Vejle, Kolding og Fredericia

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland