Estate Media –

Nyheder – Danmark

Kenneth Winther. Foto: Realdania
Kenneth Winther

Ny investeringsdirektør i Realdania: ’Noget af det mest meningsfulde’

Peter Johansens efterfølger på posten er nu fundet

Søren Duran Duus

tirsdag 3. december 2019 10:00

Det bliver den 40-årige Kenneth Winther, der overtager posten som investeringsdirektør i den filantropiske forening Realdania efter Peter Johansen, der i oktober meddelte, at han vil være selvstændig.

Kenneth Winther har siden 2010 været ansat i Tryg-koncernen. Fra 2010 til 2017 var han Senior Vice President i Tryg Forsikring, og siden 2017 har han været investeringschef i Tryg Invest. Han har tidligere været ansat som finansanalytiker, aktieanalysechef, porteføljemanager og strateg.

I Realdania skal Kenneth Winther stå i spidsen for Realdanias kommercielle investeringer og foreningens investeringsteam – og blandt andet implementere den nye investeringsstrategi, der er gældende fra den 1. januar 2020. Samtidig skal han sammen med filantropidirektør Nina Kovsted Helk og adm. direktør Jesper Nygård i Realdanias direktion varetage den samlede ledelse på tværs i foreningen.

Peter Johansen. Foto: Claus Bjørn Larsen
Peter Johansen. Foto: Claus Bjørn Larsen

Bestyrelsesformand Michael Brockenhuus-Schack siger:

– Det har været en meget grundig proces, og jeg er sikker på, at vi har fundet frem til den helt rigtige. Det er jo afkastet af Realdanias kommercielle investeringer, der er grundlaget for, at vi hvert år kan give filantropisk støtte til en masse store og små projekter rundt omkring i hele landet. Kenneth Winther har de kompetencer og den erfaring på investeringsområdet, der kan sikre, at vi kan skabe livskvalitet gennem det byggede miljø for både nuværende og kommende generationer.

Selv siger hovedpersonen, Kenneth Winther, om sit nye job:

– At stå i spidsen for at skabe det økonomiske grundlag for Realdanias filantropiske arbejde og medlemsaktiviteterne er noget af det mest meningsfulde, jeg kan forestille mig. Det byggede miljø betyder langt mere for vores hverdag, end vi reelt går og tænker over. Jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet med det dygtige investeringsteam, med den øvrige direktion og daglige ledelse – og med alle de øvrige medarbejdere i foreningen.

Kenneth Winther tiltræder 15. februar 2020 som investeringsdirektør i Realdania.

Mini-CV: Kenneth Winther

2017-2020: Investeringschef i Tryg Invest
2010-2017: Senior Vice President, Tryg Forsikring
2009-2010: Chefporteføljemanager i Capinordic Bank
2006-2009: Aktieanalysechef og senior aktieanalytiker i Capinordic Bank
2006: Finansanalytiker i GP Børs
2006: Cand. merc. i finansiering og regnskab fra Odense Universitet

Sidder i en række bestyrelser og bestyrelsescertificeret ved Board Assure
Gennemført ledelseskurser fra Berkeley, Cambridge og CBS Executive

Siden 2010 ekstern lektor på CBS

 

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Hines løfter sløret for 21.000 kvm stort konverteringsprojekt på Købmagergade

Konvertering, Hotel, København / onsdag 3. juni 2020

Colliers forfremmer seks medarbejdere

Erhvervsmæglere, Virksomheder og mennesker / onsdag 3. juni 2020

Deas Asset Management får første driftsdirektør

Asset Management, Virksomheder og mennesker / onsdag 3. juni 2020

AKF vælger Casa til 16.500 kvm stort boligprojekt

Regnskab og resultater, Entreprenører, Bolig, Byggeri / tirsdag 2. juni 2020

Overskud i dansk ejendomsselskab falder til underskud på over 90 millioner kr.

Pluss, Regnskab og resultater, Investering / tirsdag 2. juni 2020

Ny økonomidirektør og projektudviklingschef i AG Gruppen

Projektudvikling, Virksomheder og mennesker / tirsdag 2. juni 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 11. juni kl. 10:00

WEBINAR: Hotelmarkedet efter Corona

- med Christian Kielgast, Peter Haaber og Kamilla Sevel

Onsdag den 17. juni kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Trekantområdet

- investeringer i Vejle, Kolding og Fredericia

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland