Adm. direktør, medejer og stifter Ilija Batljan, SBB. Foto: SBB

Ilija Batljan frifundet: Jeg er lettet – men ikke overrasket

SBB-aktien har fredag fået medvind, efter anklagemyndigheden har droppet sigtelsen mod Ilija Batljan for grov og ulovlig insiderhandel. Han er adm. direktør for og grundlægger af det svenske ejendomsselskab SBB, der indtog Danmark i 2019.

Læs mere i SBB’s direktør anholdt – mistænkt for ulovlig insiderhandel

Fredag middag var SBB-aktien steget med 6 procent efter en stigning på 11 procent i de indledende handler på Nasdaq-børsen i Stockholm.

For godt to uger siden – 5. maj – blev Ilija Batljan arresteret, men blev frigivet dagen efter. Han har hele tiden nægtet sig skyldig.

Onsdag oplyste den svenske anklagemyndighed, at undersøgelsen af og sigtelsen mod Ilija Batljan og fem andre mistænkte i sagen, inklusive Odd Molly-grundlægger Christer Andersson og hans datter Elin Ryer, er afsluttet, skriver den svenske avis Expressen.

Lettet – men ikke overrasket
SBB som selskab har ikke været en del af undersøgelsen om ulovlig insiderhandel.

– Jeg er lettet, men ikke overrasket over anklagemyndighedens beslutning. Nu er det vigtigt for mig at fortsætte med fuld styrke som adm. direktør for SBB – og sammen med vores stærke team at fortsætte med at levere resultater.

– Vores fokus er som altid at være en pålidelig og langsigtet samfundsaktør, der på en bæredygtig måde leverer aktionærværdi, god rentabilitet og stærke resultater, siger Ilija Batljan i en pressemeddelelse.

SBB-bestyrelsen har hele tiden haft ’fuld tillid’ til Ilija Batljan.

Læs mere i Bestyrelsen har ’fuld tillid’ til SBB-direktør sigtet for ulovlig insiderhandel

SBB, der står for Samhällsbyggnadsbolaget i Norden, blev stiftet i 2016 af Ilija Batljan, der er tidligere politiker og har ønsket at skabe et privat ejendomsselskab, der fokuserer på ejendomme udlejet til offentlige aktører. SBB går efter at blive en ledende nordisk aktør.

Porteføljen består af lavrisiko-ejendomme udlejet til offentlige lejere i Norden og boligejendomme i Sverige.

Første danske investering i 2019
I 2019, hvor SBB rykkede ind i Danmark, købte det svenske ejendomsselskab ejendomme i Randers, Fredericia, Svendborg, Slagelse og Glostrup.

SBB’s seneste opkøb i Danmark var i februar, da selskabet købte en 10.000 kvm stor erhvervsejendom i Høje-Taastrup Kommune vest for København.

Læs mere i SBB køber erhvervsejendom for 60 millioner kr. vest for København

31. december 2019 var SBB’s samlede ejendomsportefølje bogført til 79,5 milliarder svenske kr. – godt 56 milliarder danske kr. Heraf udgjorde danske ejendomme cirka 1 procent.

Læs mere om SBB’s 2019-regnskab i SBB stormer frem – portefølje runder 55 milliarder kr.

Rubik Properties agerer som SBB’s lokale manager i Danmark. Ilija Batljan var blandt oplægsholderne på Estate Medias Boligdagene-konference i august 2019.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder