Foto: Shutterstock

Henning Larsen vinder 73.000 kvm stort ejendomsprojekt

Hvis man nævner dansk arkitektur og den australske millionby Sydney i samme sætning, tænker langt de fleste nok på Jørn Utzons berømte Operahus i Sydney. Men nu har danske Henning Larsen Architects vundet konkurrencen om at udvikle et helt nyt vartegn i det centrale Sydney.

Ejendommen er navngivet Cockle Bay Park og består af 73.000 kvm, hvor 63.000 kvm er kontor, mens de resterende 10.000 kvm er blandet detail til for eksempel barer og restauranter.

– Vi er enormt stolte over at have vundet denne vigtige designkonkurrence i hjertet af Sydney. Og vi er begejstrede over at få lov til at designe en destination, der tydeligt resonerer med den menneskelige skala og samtidig rummer indkøbsmuligheder, kontorer og offentlige rum i verdensklasse. Sydney integrerer lokal fællesskabsfølelse og imødekommenhed i storbyen på en ganske særlig måde. Det er oplagt at lade Cockle Bay Park afspejle dette og dermed fremhæve Sydneys bedste sider, siger arkitekt og partner i Henning Larsen, Viggo Haremst.

Viggo Haremst ser projektet som en nytænkning af højhustypologien, fordi det kombinerer detailhandel, kontorer og offentlige programmer. Cockle Bay Park har til formål at forbinde Sydneys finansdistrikt med havneområdet omkring Darling Harbour.

Det er de australske udviklingsselskaber GPT Group og AMP Capital, der står bag udviklingen af Cockle Bay Park. Henning Larsen vandt opgaven i konkurrence foran fem teams, som var UNStudio + Cox Architecture, Woods Bagot, Grimshaw, FJMT og Wilkinson Eyre.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder