Estate Media –

Nyheder – Danmark

Fra venstre: Søren Holm Johansen, koncerndirektør i Rambøll, Jens-Peter Saul, koncernchef i Rambøll, Mette Kynne Frandsen, adm. direktør og partner i Henning Larsen Architects, Louis Becker, partner og Design Principal i Henning Larsen Architects
Underskrivelse af Rambølls køb af Henning Larsen Architects den 2. december 2019. Fra venstre: Søren Holm Johansen, koncerndirektør i Rambøll, Jens-Peter Saul, koncernchef i Rambøll, Mette Kynne Frandsen, adm. direktør og partner i Henning Larsen Architects, Louis Becker, partner og Design Principal i Henning Larsen Architects. Foto: Matthew James

Rambøll køber Henning Larsen Architects

Endnu et opsigtsvækkende opkøb i den danske ejendomsbranche

Den danske ingeniør- og rådgivningsvirksomhed Rambøll køber danske Henning Larsen Architects.

Dermed fortsætter konsolideringen i rådgivnings- og arkitektbranchen.

– Med Henning Larsen forener vi arkitektur, ingeniørvidenskab, integreret design og stærke digitale løsninger, der sætter et positivt bæredygtigt aftryk globalt. For Rambøll betyder købet også, at vi kan styrke vores dialog med kunderne i de tidlige faser af projekterne, hvor fokus er på koncept- og ideudvikling og dermed bidrage til, at forudsætninger for bæredygtigt design tænkes ind fra begyndelsen. Sammen får vi en unik position i konkurrencen om de mest spændende og krævende projekter og øger internationalisering med et stærkt skandinavisk afsæt, siger koncernchef Jens-Peter Saul, Rambøll Gruppen.

Fortsætter med Henning Larsen-navnet
At Henning Larsen Architects nu bliver en del af Rambøll Gruppen er et ’vigtigt strategisk skridt’ for Rambøll. I det kommende år er ambitionen at etablere en global arkitekturforretningsenhed med cirka 800 arkitekter og landskabsarkitekter med Mette Kynne Frandsen som adm. direktør.

– Vi har netop leveret det bedste årsregnskab i virksomhedens historie. Det er drevet af en global ekspansion og projekter fordelt på seks kontinenter. Sammen med Rambøll får vi muskler til at tage det næste skridt i vores internationalisering og styrke vores muligheder for at lave bæredygtigt visionært byggeri, der leverer konkrete løsninger på nogle af de mest krævende udfordringer, som præger byer og samfund rundt om på kloden, siger adm. direktør og partner Mette Kynne Frandsen, Henning Larsen Architects, der i år fejrer 60-års jubilæum som arkitektvirksomhed.

Henning Larsen Architects fortsætter med sit eget navn.

Henning Larsen Architects har hidtil været en partnerejet virksomhed med 17 partnere, mens Rambøll Fonden er den primære ejer af Rambøll Gruppen.

Rambøll og Henning Larsen har gennem årene samarbejdet om en række projekter som for eksempel koncert- og konferencecentret Harpa i Reykjavik og Operaen i København. Aktuelle projekter er Carlsberg Byen og Redmolen i København.

Rambølls køb af Henning Larsen Architects træder i kraft den 2. januar 2020.

I november 2018 offentliggjorde Cowi køb af Arkitema Architects. Læs mere her.

I januar 2018 offentliggjorde Sweco køb af Årstiderne Arkitekter. Læs mere her.

 

Fakta: Henning Larsen Architects og Rambøll Gruppen

Både Henning Larsen Architects og Rambøll Gruppen har i dag langt den største del af deres omsætning uden for Danmark, og købet giver mulighed for at sætte et endnu stærkere internationalt aftryk. Den globale platform med 16.500 arkitekter, ingeniører og øvrige eksperter i 35 lande, som Henning Larsen og Rambøll nu får sammen, gør det ifølge virksomhederne muligt at styrke positionen i nøglemarkeder som Norden, USA, Tyskland og Asien, hvor begge virksomheder har haft deres fokus de seneste år.

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Her steg huspriserne på det private marked mest i 2019

Bolig / onsdag 22. januar 2020

Investor med udviklingsplaner køber konference- og feriecenter i Gilleleje

Pluss, Investering, Transaktioner / onsdag 22. januar 2020

Nordicals Sjælland vil med kontoråbning vinde markedsandele i Køge

Erhvervsmæglere, Virksomheder og mennesker / onsdag 22. januar 2020

Boligsalg på det private marked slog rekord i 2019

Bolig / onsdag 22. januar 2020

Boligministeren: Sådan skal byggeriet være en del af grøn omstilling

Pluss, Bæredygtighed / onsdag 22. januar 2020

Freja sætter 22 ejendomme til salg over hele landet

Ejendom / onsdag 22. januar 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 23. januar kl. 11:30

Boligdagene 2020

- mød blandt andet boligminister Kaare Dybvad

Fredag den 31. januar kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Aarhus 2020

- den aktuelle byudvikling

Jobmarked

Nyeste opslag

Senior Investment Manager

     

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland