Broen Shopping i Esbjerg er Vestkystens største shoppingcenter med 60 butikker. Centret på cirka 32.800 kvm er forsynet med 700 p-pladser og ligger ved Esbjerg Station. Foto: PR

Deas vinder to nyere shoppingcentre på tilsammen 59.000 kvm

Ejendomsselskabet Agat Ejendomme – tidligere TK Development – og den finske kapitalfond Capman Real Estate har valgt Deas som fremtidig administrator af Broen Shopping, som de to selskaber ejer i et partnerskab, samt Sillebroen Shopping, som Agat Ejendomme ejer selvstændigt.

Broen Shopping i Esbjerg er Vestkystens største shoppingcenter med 60 butikker med blandt andet Kvickly, Nordisk Film Biografer, caféer og restauranter. Centret på cirka 32.800 kvm er forsynet med 700 p-pladser og ligger ved Esbjerg Station. Centret åbnede i april 2017 og er tilnærmelsesvist fuldt udlejet.

Sillebroen Shopping i Frederikssund. Foto:PR
Sillebroen Shopping i Frederikssund. Foto:PR

Sillebroen Shopping i Frederikssund er det største center i Nordsjælland med 60 butikker. Det er også forankret af Kvickly, H&M og en række modebutikker, og leisure-elementet består også her af Sats, Nordisk Film Biografer og flere caféer og restauranter. Centret omfatter cirka 26.400 kvm og har 800 p-pladser. Centret åbnede i marts 2010 og har enkelte ledige lejemål.

Tilsammen er de to shoppingcentre på 59.200 kvm.

Deas skal styrke centrenes markedsposition
De to centre er således relativt nye på markedet, og ejerne har truffet et strategisk valg om at outsource administration og drift af centrene for at konsolidere centrenes markedsposition.

– Vi har et fast fokus på værdiskabelse og på at realisere potentialerne i vores ejendomsportefølje. I Deas har vi fundet en samarbejdspartner med en unik kompetence til at drive centre og stor erfaring inden for ejendomsadministration, udlejning, optimering af butiksmix, drift samt effektiv markedsføring, som er relevant for os, siger adm. direktør Robert Andersen, Agat Ejendomme.

Aftalen træder i kraft i 1. kvartal af 2020, hvor de medarbejdere, der arbejder i Broen Shopping og Sillebroen Shopping, overgår til Deas.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder