Pensiondanmark står bag det nye kvarter med 500 bæredygtige boliger på Søndre Havn i Køge. Illustration: Pensiondanmark

To arkitektfirmaer vinder 500 nye boliger i milliardprojekt ud til Køge Kyst

Mangor & Nagel Arkitekter og Tegnestuen Vandkunsten har vundet arkitektopgaven om at tegne 500 bæredygtige boliger på Søndre Havn i Køge.

Det oplyser Pensiondanmark, som står bag det nye kvarter til over 1,5 milliard kr. ud til Køge Kyst.

Mangor & Nagel Arkitekter og Tegnestuen Lokal
Mangor & Nagel Arkitekters opgave omfatter tre sydligt orienterede karréer med 300 leje- og ejerboliger i første række til strandengen. For at fremme diversiteten tilknyttes endvidere Tegnestuen Lokal. I stueetager etableres udadvendte boligfællesskabsfunktioner samt cirka 1.000 kvm detail og erhverv.

Mangor & Nagel Arkitekter skal også stå for den 10.000 kvm store kælder samt landskabsopgaven med udformningen af gårdrum og grønne kiler, mens SLA Arkitekter varetager engkantzone og bygader.

Tegnestuen Vandkunsten
Tegnestuen Vandkunsten har fået tildelt den nordlige del af det nye kvarter bestående af to tilstødende byggefelter med i alt 200 leje- og ejerboliger direkte ud til Køge Havn. Ligesom for den sydlige etape står Vandkunsten også for landskabsopgave for at etablere 1.000 kvm erhverv samt udadvendte fællesrum til benyttelse for den enkelte karré og hele kvarteret.

Pensiondanmarks boligprojekt med cirka 500 ejer- og lejeboliger på Søndre Havn på Køge Kyst. Foto: Dragør Luftfoto

Der etableres også 7.000 kvm sammenhængende kælder. De to tegnestuer vil samarbejde om den endelige udformning af de nye boliger og byrum, ’så der sikres en stærk arkitektonisk, materialemæssig og bymæssig sammenhæng’.

Pensiondanmark er bygherre for det samlede projekt, der er udviklet i samarbejde med udviklingsselskabet Køge Kyst, og kommer til at omfatte både lejeboliger og projektsalgsboliger.

Det er Enemærke & Petersen, der efter planen bliver entreprenør på byggeriet, og Oluf Jørgensen er valgt som ingeniør og projekteringsleder på både den sydlige og nordlige etape.

– Det er meget spændende at udvikle et helt nyt kvarter midt i byen med stranden, havnen og havet som nærmeste naboer. Vi har valgt det bedste fra de to tegnestuer, og baseret på vores nye boligplatform med meget diversificerede boliger vil vi skabe attraktive byrum med værdiskabende boliger og erhvervslejemål, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, Pensiondanmark.

Det er målet, at byggeriet skal DGNB-bæredygtighedscertificeres i kategorien Guld

Fakta

  • Byggeriet omfatter 5 boligkarreer i alt, ca. 45.000 kvm , heraf ca. 43.000 kvm boliger inkl. fællesfaciliteter og ca. 2.000 kvm publikumsorienteret erhverv, herunder butikker, caféer mv.
  • Der opføres i alt ca. 17.000 kvm kælder, der skal rumme ca. 450 P-pladser. Det nye byggeri skal have bæredygtighedscertificeringen DGNB i kategorien Guld

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder