Postnords logistikejendom på Lokesvej 18 i Hillerød. Foto: Truemarketvalue

Postnord sætter tre nyopførte logistikejendomme på samlet 12.700 kvm til salg – vil være lejer

På grund af det begrænsede udbud af moderne og effektive logistikejendomme har Postnord valgt selv at udvikle tre logistikejendomme, der skal indgå i en tidseffektiv distribution af det stærkt voksende ehandelsmarked. Postnord foretrækker dog at være lejer frem for ejer af de tre ejendomme – og derfor sættes ejendommene nu til salg via auktionsportalen Truemarketvalue.

De nyopførte ejendomme ligger på henholdsvis M. P. Allerups Vej 65 i Odense, på Kometvej 15 i Horsens og på Lokesvej 18 i Hillerød. Ejendommene har et samlet bygningsareal på 12.700 kvm og et samlet grundareal på 61.600 kvm. Der er tale om ’Last-Mile Logistics’, det vil sige tæt på motorvejsnettet og samtidigt tæt på slutbrugerne.

Ejendommene er strategiske for Postnords nye distributionsnetværk. I Odense kommer Postnords nye ejendom på 3.500 kvm tæt på Facebooks nye datacenter til at erstatte et stort lejemål ved Odense Banegård. Ejendommen skal servicere hele Fyn med både pakker og post.

Adm. direktør, ejer og stifter Allan Kehlet Rieck, Truemarketvalue, forventer, at der bliver rift om Postnords tre nyopførte ejendomme, der sælges med en 10 års Lease-Back-kontrakt.

– Logistikejendomme er blevet en meget populær investering de seneste år, og de fleste investorer ønsker at øge deres eksponering i logistik i takt med den stærkt voksende ehandel. Urban Land Institute rapporterer således, at logistik ligger øverst på indkøbslisten for andet år i træk blandt ledende europæiske ejendomsinvestorer, bemærker Allan Kehlet Rieck.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder