Adm. direktør Carina Bukkehave, Carglass. Foto: Carglass
Adm. direktør Carina Bukkehave, Carglass. Foto: Carglass

Bilhus i Vejle på 20.000 kvm får ny lejer

I dag, tirsdag den 1. oktober, slår Carglass dørene op for sin nye afdeling i Vejle – i My Garage-bygningen, som er blandt Nordens største bilhuse med 20.000 kvm og foreløbig omkring 20 forskellige partnere som bilforhandlere, værksteder og andre tilbud til bilister.

– Vi havde brug for større lokaler, og My Garage er en oplagt placering for os, fordi her allerede nu er samlet en del eksklusive bilforhandlere. Mens vi skifter ruden, kan kunderne gå rundt i bygningen og se på udstillede biler og meget andet, siger adm. direktør Carina Bukkehave, Carglass.

Virksomheden har 13 afdelinger over hele landet og får 450 kvm i My Garage.

Bilhuset i Vejle åbnede for et par år siden i en gammel tæppefabrik, som er blevet omdannet til et bilmekka med blandt andet forhandlere af eksklusive bilmærker som McLaren og Rolls-Royce samt autoriseret service af Porsche.

– Vores ambition har været at skabe et stort bilhus ved at samle alt, som kan interessere bilentusiaster, og her supplerer Carglass på glimrende vis vores eksisterende vifte af forhandlere, specialværksteder og servicetilbud, siger adm. direktør Lars Bjørnbak, My Garage.

Kontakten til Carglass blev formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Vejle, som står for at udleje de resterende ledige kvm i My Garage-bygningen.

Læs også 800.000 kvm tomme danske butikker: Danske Shoppingcentre vil justere lejen

Læs også Stor forskel på udviklingen i lejeniveauer for detail- og butiksejendomme i 2019

Læs også Blackrock reducerer udvidelse af shoppingcenter med 14.000 kvm – i første omgang (+)

Læs mange flere nyheder om udlejning her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder