Adm. direktør og partner Morten Jensen, Newsec Advisory i Danmark. Foto: Newsec

Newsec vinder rammeaftale – skal vurdere ejendomme øst for Storebælt for staten

Bygningsstyrelsen har valgt Newsec Advisory som rådgiver som led i en større rammeaftale. Aftalen løber over de næste fire år og omfatter vurdering af statens ejendomsportefølje øst for Storebælt, lejerådgivning og udarbejdelse af markedsundersøgelser.

På nuværende tidspunkt drejer det sig om en ejendomsportefølje øst for Storebælt på 40 ejendomme – senere er der tale om en portefølje på 20-30 ejendomme, oplyser Newsec Advisory til Estate Media.

Staten ejer samlet 320 ejendomme, som Bygningsstyrelsen forvalter, og som skal vurderes til markedsværdi hvert fjerde år.

– Vi er stolte over, at Bygningsstyrelsen igen har valgt Newsec Advisory som deres foretrukne partner inden for vurderingsfaglig rådgivning de næste fire år. I Newsec Advisory samarbejder vi med et bredt udsnit af offentlige myndigheder – og har vurderet alt fra sundhedscentre og universiteter til svømmehaller og ministerier, siger adm. direktør og seniorpartner Morten Jensen, Newsec Advisory.

På listen over andre offentlige kunder, som Newsec arbejder sammen med, optræder DSB Ejendomme og Skatteministeriet samt mindre og større kommuner over hele landet.

Læs også RED vinder alle fire priser ved Euromoney Awards i Danmark – for tredje gang (+)

Læs også Newsec ansætter tidligere chef som udlejningschef

Læs også Newsec: Transaktionsvolumenen for 2019 lander på 55-60 milliarder kr.

Læs også Newsec-direktør tror på comeback til udenlandske investorer i 2. halvår (+)





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder