Der skal endnu mere gang i byggeriet af almene boliger i København, og der skal gøres mere for at holde byggeomkostningerne nede, så boligerne også bliver tilgængelige for københavnere uden store indkomster. Det skal sikre, at hovedstaden ikke udvikler sig til et rent VIP-projekt, når byen frem mod 2030 vokser med yderligere 100.000 indbyggere.

Derfor har et bredt flertal i Københavns Borgerrepræsentation og BL 1. kreds – Danmarks Almene Boliger netop godkendt to fireårige aftaler. En, der handler om at øge antallet af almene boliger og holde huslejen nede, samt én, der handler om at leje ud på en måde, så man får blandet beboere fra forskellige indkomstgrupper og ad den vej får løftet alle byens udsatte boligområder af regeringens ’ghettoliste’.

– København skal blive ved med at være en by, hvor der er boliger til alle, også til mennesker med almindelige eller beskedne indkomster. Derfor er jeg superglad for, at et meget bredt flertal i Borgerrepræsentationen bakker op om principperne i de to aftaler, vi har indgået: At hver fjerde ny bolig i København skal være almen, og at vi ved at bruge udlejningen fornuftigt kan få en blandet beboersammensætning, så der ikke længere er udsatte boligområder i København i 2030, siger overborgmester Frank Jensen.

Selvom København vokser, er der dele af byen, der ikke mærker den positive udvikling. Her er livskvaliteten og sundheden ringere, hvilket har negative konsekvenser for beboerne og for byen som helhed. Derfor giver kommunen og Danmarks Almene Boliger med aftalen også hinanden håndslag på, at ingen boligområder er på statens ghettoliste i 2030. Det skal ske med langsigtede investeringer i bl.a. styrket kommunal kernedrift, boligsociale helhedsplaner og områdefornyelser.

– Desværre oplever store områder af København ikke samme fremgang som resten af byen i disse år. Derfor skal vi skærpe vores arbejde med at løfte byens udsatte boligområder. Det skal ske gennem massive investeringer i sociale indsatser, fysiske forbedringer af områderne og i infrastruktur, der binder disse områder bedre sammen med resten af byen, siger stedfortrædende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen (EL).

Samtidig har parterne aftalt en ny udlejningsaftale, der skal medvirke til at sikre en blandet beboersammensætning og ad den vej løfte de udsatte områder. Det skal ske ved en øget anvendelse af såkaldt fleksibel udlejning, hvor ansøgere i beskæftigelse, med uddannelse over grundskoleniveau, med ren straffeattest og med indkomst på et vist niveau får fortrinsret til en bolig i de udsatte boligområderboligsociale anvisning i området sætte i bero.

Den skærpede fleksible udlejning kommer også til at gælde i de områder, som er i risiko for at komme på regeringens ghettoliste. Ved at lade ressourcestærke beboere flytte ind sikrer man samtidig, at der stadig kan anvises boliger til udsatte borgere i langt de fleste af disse områder, uden at beboersammensætningen tipper. På den måde kan København fortsat tage hånd om sine svageste borgere.

– Den almene boligsektor tilbyder boliger til alle målgrupper -og tilvejebringer boliger, der er til at betale for folk med en almindelig eller en lav indkomst, sådan som København har brug for. I de senere år er det ikke lykkedes trods fælles ambitioner at realisere byggeri af almene boliger i samme takt, som der opføres private boliger. Det skal der gøres noget ved. Jeg er derfor særligt glad for, at der i de to nye aftaler er et stærkt fokus på, hvordan vi også konkret realiserer de fælles målsætninger om at bygge flere almene boliger, siger Camilla Hegnsborg formand BL 1. kreds

Læs også Almen boligforening bygger 226 boliger i Carlsberg Byen

Læs også Ny boligminister dropper ordet Ghetto