mandag 11. marts 2019 09:29
Tysk investor investerer for første gang i Danmark i 10 år – køber EY’s domicil
Deka har erhvervet ejendommen Flintholm Company House ll fra NCC Property Development. Det er første gang i mere end 10 år, at Deka investerer i Danmark.
Ejendommen er under opførelse og vil stå klar til indflytning november 2019. Til den tid vil EY kunne flytte ind på hele 8.256 kvm, et areal, der giver plads til 640 arbejdsstationer, i tillæg til en underjordisk parkeringskælder i to etager. Ejendommen forventes at opnå en DGNB bæredygtighedscertificering af standarden guld, som blandt andet er garant for lavt energiforbrug og sundt indeklima.
– Vi har gennemført en fortrolig og struktureret salgsproces, og det glæder os, at vi har genoplivet interessen for det danske marked hos en af Tysklands største investorer, siger Director, Capital Markets Kristian Axel Nielsen hos Colliers International, der sammen med CEO Peter Winther har rådgivet sælger.
– Flintholm har udviklet sig til en førsteklasses beliggenhed for kontorer og nyder godt af den sublime tilgængelighed med offentlig transport fra alle dele af København, som metro og S-tog giver. Områdets mange kvaliteter understøttes af, at en global spiller som EY ikke alene ønsker at blive, men tilvælger området for en lang årrække, siger Kristian Axel Nielsen.
Aktuelt: Nykredit vælger AP Pension til hovedsædebyggeri
Læs også: Copenhagen Capital køber JJW Arkitekters domicil
Læs også: Skat flytter op imod 1000 jobs til EY-huset ved Flintholm