![](https://estatemedia.dk/dk/wp-content/uploads/2019/02/simac.png)
torsdag 28. februar 2019 07:25
C.F. Møller og Effekt vinder nyt 12.500 kvm maritimt uddannelsescenter
C.F. Møller Architects og Effekt – med C.F. Møller som totalrådgiver – har vundet arkitektkonkurrencen om at tegne det nye Simac (Svendborg International Maritime Academy), som er et 12.500 kvm stort uddannelsescenter på havnen i sydfynske Svendborg.
Simac-bygningen får blandt andet campustorv, Open Learning Center, undervisningsarealer i forskellige størrelser, to auditorier, laboratorier/værksteder og simulatorcenter med virtuelle læringsmiljøer.
![](https://estatemedia.dk/dk/wp-content/uploads/2019/02/simac-close--300x165.jpg)
Dommerkomitéen betegner vinderforslaget fra Effekt og C.F. Møller Architects som et stærkt udgangspunkt for at etablere den nye uddannelsesbygning og for kommunens videre arbejde med udviklingen af Nordre Kaj.
– Vi ser frem til at bringe skibe, maritime eksperimenter og den nyeste teknologi til havnen. Med de nye rammer styrker vi innovation og erhvervsudviklingen i området. Og vi kan møde den stigende søgning til de maritime uddannelser. Det nye Simac bliver et meget attraktivt sted at uddanne sig, og vi kan styrke vores rolle som et maritimt kraftcenter, der kan tiltrække og fastholde talent i Svendborg, siger direktør Jesper Bernhardt, Simac.
Rent fysisk er visionen med den nye uddannelsesbygning at styrke forbindelsen mellem byen, Nordre Kaj og havnen som helhed. Projektet er blevet muligt på grund af blandt andet en donation på 100 millioner kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Efter planen går byggeriet af Simac i gang i 2020, inden det nye, maritime uddannelsesbygning åbner i 2022.
Tidsplan: Simac
- Maj 2018: Arkitektkonkurrencen bliver udskrevet
- Februar 2019: Vinder af arkitektkonkurrencen bliver offentliggjort
- 2019: Projektering, lokalplaner og byggetilladelser samt entrepriseudbud
- 2020-2022: Byggeri
- 2022: Forventet indvielse
Seneste nyheder med arkitektfirmaer:
Ny stadsarkitekt i København: Jeg skal ikke være smagsdommer
Schmidt Hammer Lassen bag 68.500 kvm havneløft i USA
Henning Larsen vinder masterplan for ny bydel på 155.000 kvm i Gøteborg
Politikere afviser BIG’s nye hovedkontor (+)
252 arkitektvirksomheder tjente 420 millioner kr. i alt i 2017 (+)
BIG, SHL og tre andre teams konkurrerer om Artcenter Spritten i Aalborg
Læs flere nyheder om arkitektfirmaer her