Adm. direktør Pradeep Pattem, Park Street Nordicom. Foto: Park Street Nordicom

Park Street Nordicom i modangreb på Poul Erik Bech efter ophævet kontrakt

Lea Ejendomspartner med Poul Erik Bech i spidsen har meldt ud, at selskabet på grund af uenighed om forholdene for lejerne ikke længere vil administrere ejendomme for Park Street Nordicom.

Grundlæggende handler det om, at ejendomsselskabet Park Street Nordicom og ejendomsadministrationsselskabet Lea Ejendomspartner har forskellige syn på, hvordan administration skal fungere.

Det anfører adm. direktør Pradeep Pattem, Park Street Nordicom.

Det sker i kølvandet på, at Lea Ejendomspartner 12 måneder efter, at et samarbejde mellem Lea Ejendomspartner og Park Street Nordicom trådte i kraft 1. december 2017, har opsagt samarbejdet med at varetage administrationen af Park Street Nordicoms ejendomsportefølje.

Mæglervirksomheden EDC Poul Erik Bech, som står bag Lea Ejendomspartner, har valgt at opsige samarbejdet, fordi ”det trods flere møder med Park Street Nordicom ikke har været muligt at nå til en enighed om centrale spørgsmål vedrørende den daglige drift”.

Læs mere i Lea Ejendomspartner opsiger kontrakt med Park Street Nordicom efter 1 år

Park Street Nordicom-direktøren forsvarer sit selskab.

– Partnerskabet med Lea Ejendomspartner var påvirket af vores delte vision med Troels Riis Poulsen, der som adm. direktør og medejer af Lea arbejdede tæt sammen med vores team her i Park Street Nordicom, siger Pradeep Pattem.

Troels Riis Poulsen stoppede med omgående virkning i begyndelsen af november som medlem af direktionen og bestyrelsen i ejendomsadministrationsselskabet.

– Mens der altid er udfordringer i forandringer, så satte vi kæmpestor pris på hans hands-on-tilgang til at facilitere disse ændringer, og vores to teams arbejdede tæt sammen for at finde de bedste løsninger. Med ændringerne i Leas ledelse er det forståeligt, at vi måske ikke længere deler opfattelsen af, hvordan en dynamisk og teknologidrevet tilgang til administration bør se ud. Jeg er dog sikker på, at vi deler opfattelsen af, at en rettidig og lydhør tilgang til lejerne er helt central, siger Pradeep Pattem.

Kontraktændringer er normale
Direktøren for Park Street Nordicom ser ikke noget underligt i, at Lea Ejendomspartner har valgt at opsige samarbejdet ved første mulighed – nemlig 12 måneder, efter aftalen trådte i kraft.

– Ændringer i kontrakter er normale i branchen, og vores kontrakt med Lea indeholder allerede en professionel tilgang til eventuelle ændringer, og vi har fuld tiltro til, at Lea vil facilitere kontrakten. Poul Erik Bech er en veteran i branchen, og jeg er sikker på, at vi kan lære en masse fra ham i forhold til at undgå faldgruber, mens vi prøver at bygge et design- og teknologidrevet ejendomsfirma, siger Pradeep Pattem.

Læs mere i Poul Erik Bech: Mange udfordringer med Park Street Nordicoms lejere (+)

Læs også Poul Erik Bech: Derfor stopper direktør for Lea Ejendomspartner (+)

Læs også Direktør for Lea Ejendomspartner stopper (+)

Læs også Park Street Nordicom lægger administration af 247.000 kvm hos Lea





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder