Christoph Wiese.
Christoph Wiese. Foto: Danbolig Erhverv

Christoph Wiese skifter til Danbolig Erhverv i København

Christoph Wiese har nu fundet et nyt ståsted efter skiftet fra Cubrix Property Advisors og det mangeårige samarbejde med Michael Lind Olesen. 1. januar starter han hos Danbolig Erhvervs københavnske forretning. Som tidligere både salgschef og forretningsudviklingschef hos en række store erhvervsejendomsmæglere og udviklere kommer Christoph Wiese med mere end 20 års erfaring i bagagen. 

– Danbolig Erhverv har været igennem en rigtig spændende udvikling de sidste tre år, og de er helt retmæssigt, synes jeg, vokset i både størrelse og anseelse i branchen. Den rejse vil jeg rigtig gerne stige med ombord på og bidrage til. Vores mål er, at Danbolig Erhverv bliver den mægler, folk har først i tankerne, når de skal handle ejendomme, siger Christoph Wiese, der også er medlem af landsbestyrelsen i Byggesocietetet.

Han kommer fra en stilling som salgschef hos Cubrix Property Advisors. Før det var han i knap syv år forretningsudviklingschef hos Home Erhverv København med ansvaret for de internationale aktiviteter og større danske kunder. Christoph Wiese var også blandt de første til at udvikle Ørestad på Amager, da han i starten af 00’erne arbejdede som forretningsudviklingschef i Ørestadsselskabet. 

– Vi er stolte af at få Christoph med på holdet med den enorme erfaring og viden, han har med. Udover sit mangeårige kendskab til det københavnske erhvervsejendomsmarked har han opbygget et ekstensivt netværk. Først og fremmest på grund af sin høje faglighed, men også gennem sit yderst behagelige væsen. Så vi glæder os rigtig meget til samarbejdet, siger adm. direktør Mads Roepstorff, Danbolig Erhverv København. 

Fra sælger af skibsmaling til attaché i Grækenland
Christoph Wiese kommer til at indgå i det daglige team med ansvar for både nuværende og kommende kunder. 

– Jeg har tidligere blandt andet arbejdet med relativt store projekter og sager. Derfor vil noget af mit fokus også blive rettet mod at bidrage til de services, Danbolig Erhverv København kan tilbyde de lidt større kunder. For eksempel ligger der formidlingsaftaler på blandt andet fire investeringscases til en samlet værdi på 3,5 milliarder kr. Dem glæder jeg mig til at præsentere for danske og i høj grad udenlandske investorer, siger han. 

Christoph Wieses karriere startede som sælger hos skibsmalingsfirmaet Hempels Marine Paints. Her var han blandt andet udstationeret i Holland og senere Grækenland. Fra Hempel gik turen til Udenrigsministeriet som strukturfondsattaché og efterfølgende eksportstipendiat i Athen og Thessaloniki videre til Copenhagen Capacity og indtoget i ejendomsbranchen.

Læs også om Danbolig: – Vi mangler investeringsejendomme

Læs også om en af Christoph Wieses tidligere handler 20.000 kvm københavnerejendom solgt for 372 millioner kr.

Læs også om Forretningsudviklingschef Christoph Wiese fylder 50 år

Læs mange flere navnehistorier her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder