Estate Media –

Nyheder – Danmark

20.000 kvm. københavnerejendom solgt for 372 millioner kr.

Estate Media

Ikke-kategoriseret

onsdag 10. december 2014 0:00

Københavns Voksenuddannelsescenter, KVUC, har købt ejendommen Vognmagergade 8 i København K.

KVUC har siden 2006 lejet sig ind i ejendommen og har nu overtaget den for 372 mio. kr. Den offentlige vurdering er på 325 millioner kr. Sælger er et Difko-administreret K/S primært bestående af jyske investorer.

Samlet set forventes købet af ejendommen at reducere KVUC´s årlige bygningsudgifter i forhold til de tidligere lejeaftaler.

Ejendommen på Vognmagergade er over 100 år gammel, og den blev opført i 1912-13 og var oprindelig domicil for Københavns Belysningsvæsen. Den er på cirka 20.000 kvm., hvoraf Social – og Sundhedsskolen, SOPU, frem til udgangen af 2016 har lejet ca. en tredjedel.

– Med en fortsat befolkningstilvækst i København og med de politiske mål om, at 95% af alle unge skal have en uddannelse, så har vi med købet af ejendommen sikret os, at KVUC har de rette og attraktive rammer omkring fremtidens voksenuddannelse i København, siger rektor Søren Fersløv Andersen fra KVUC.

Ejendommen i Vognmagergade er placeret tæt på KVUCs lejede bygning i Sankt Petri Passage, og det giver KVUC mulighed for at fastholde sine uddannelsesmiljøer i tæt geografisk afstand og for at opnå stordriftsfordele.

KVUC vil i 2017 samle flere af sine aktiviteter på Vognmagergade.
Det er ejendomsmæglerfirmaet Cubrix Property Advisers med Michael Lind Olesen og Christoph Wiese, der tidligere drev Home Erhverv København, der har formidlet salget af ejendommen.

Læs mere på www.kvuc.dk eller på www.cubrix.dk

Af [email protected]

Billede: Vognmagergade 8.

( Besøgt 144 gange, 1 besøg i dag )

Kommentarer

Seneste nyt

Udenlandske investorer køber ejendom for knap 200 millioner kr.

Pluss, Investering, Transaktioner / mandag 26. oktober 2020

Britiske M7 finder lejer til 14.000 kvm lager ved København

Industri og logistik, Udlejning / mandag 26. oktober 2020

Ejendomsfamilier tjener over 80 millioner kr. på fem år

Pluss, Regnskab og resultater, Investering / mandag 26. oktober 2020

Olav de Linde med første bygge- og udlejningsprojekt i Odense

Bolig, Byggeri, Investering, Odense / mandag 26. oktober 2020

Trio bag første fælles boligområde

Bolig, Byggeri, Transaktioner / mandag 26. oktober 2020

Investorkreds køber 10 erhvervsbygninger i Vejle

Investering, København, Transaktioner / fredag 23. oktober 2020

Kommende konferencer

Tirsdag den 27. oktober kl. 09:00

Investering i fremtidens almene boliger

- grønne renoveringer for milliarder i den blandede by

Tirsdag den 3. november kl. 09:00

Boliglejeret

- de væsentlige og grundlæggende principper



Estate Podcast

Seneste nyheder