Adm. direktør Thomas Kempf, Newsec. Foto: Newsec

Newsec Datea og Dades lander aftale om næsten 1 million kvm

Newsec Property Asset Management i Danmark (Newsec Datea) har indgået en ny kontrakt om Full Service-administration af ejendomsinvesteringsselskabets Dades’ samlede ejendomsportefølje på næsten 1 million kvm. Ifølge parterne er det en af de største aftaler inden for ejendomsadministration i Danmark.

Newsec Datea skal ifølge den nye aftale fortsat stå for administration af Dades’ ejendomsportefølje inden for erhvervsejendomme, boligejendomme og butikscentre.

Aftalen omfatter hele paletten af services, som Newsec Datea tilbyder – fra ejendomsadministration, asset management og udlejning til drift og vedligehold, projektering og bygherrerådgivning samt juridisk rådgivning.

– Vi er glade for at kunne fortsætte det gode samarbejde med Dades i en ny konstellation. På baggrund af Newsecs opkøb af Datea sidste år har der været behov for at gennemgå og genforhandle alle detaljer i samarbejdet og indgå en ny aftale, som afspejler det nye forhold mellem Newsec Datea og Dades, siger adm. direktør Thomas Kempf, Newsec Datea.

Læs også Newsec køber Salling Ejendomsadministration

Kontraktsum og længde hemmelig
Ikke overraskende er også adm. direktør Boris Nørgaard Kjeldsen, Dades, tilfreds med aftalen.

– Resultatet er blevet en dynamisk og langtidsholdbar aftale, som begge parter kan være stolte af, siger han.

Svenske Newsec købte i august 2017 administrationsselskabet Datea af Dades, og Newsec Datea har siden stået for Newsec Property Asset Managements forretning i Danmark.

Kontrakten trådte i kraft pr. 1. oktober. Ingen af parterne ønsker at oplyse kontraktsummen, eller hvor længe kontrakten gælder.

Læs også Dades udvider direktion med koncerndirektør efter skift i ejerkreds

Læs også Dades køber 120.000 kvm ejendomskompleks i Aarhus af Coop

Læs også Dades køber kendt kontor- og boligkompleks på 11.000 kvm i Odense





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder