Estate Media –

Nyheder – Danmark

Sønderhøj og Mega Syd i Aarhus-forstaden Viby. Foto: Google Maps

Dades køber 120.000 kvm ejendomskompleks i Aarhus af Coop

- Med denne handel tager vi et stort skridt i vores fortsatte ekspansion i Aarhus-området, siger adm. direktør i ejendomsinvesteringsselskabet Dades, der desuden får mulighed for at udvikle op til cirka 40.000 kvm nye bolig- og kontorarealer.

Søren Duran Duus

mandag 18. juni 2018 17:01

Dades har indgået aftale med Coop om at overtage ejendomskomplekset Sønderhøj og Mega Syd i Aarhus-forstaden Viby fra Coop.

Komplekset omfatter cirka 120.000 kvm ejendomme med en blanding af kontorer, butikker og uddannelsescampus og 10.000 kvm parkeringshus – samt mulighed for at udvikle op til cirka 40.000 kvm nye bolig- og kontorarealer.

Til området hører endvidere cirka 10.000 kvm parkeringsarealer i konstruktion.

– Med denne handel tager vi et stort skridt i vores fortsatte ekspansion i Aarhus-området. Sønderhøj og Mega Syd er et særdeles attraktivt ejendomskompleks med velholdte, moderne ejendomme, en god beliggenhed og en stærk udlejningstrackrecord, siger adm. direktør Boris Nørgaard Kjeldsen, Dades.

Coop har ejet arealerne i over 100 år og drev i 1900-tallet under navnet FDB en række fabrikker i området, hvor koncernen producerede alt fra tovværk til sennep og sæbe. Da produktionen stoppede, begyndte Coop i 1996 at udvikle området til erhvervsarealer til udlejning med kontorer, butikker og uddannelsesinstitutioner.

Mulighed for yderligere udvikling
– Interessen for ejendommene har været endog meget stor, både fra danske og internationale investorer. Vi er særdeles tilfredse med resultatet, og mener, at Dades vil være en god ejer, siger bestyrelsesformand Lasse Bolander, Coop.

I dag består arealerne af gennemrenoverede ældre ejendomme og nyere ejendomme.

De 120.000 kvm ejendomsarealer fordeler sig på 84.500 kvm kontorejendomme og uddannelsescampus i Sønderhøj og 36.000 kvm butikslokaler i Mega Syd.

Lejerne tæller blandt andet Arla Foods, Business Academy Aarhus, Aarhus Business College, Bauhaus, Kvickly, Elgiganten og Power.

Læs også Coop vil sælge Aarhus-ejendomme på 114.000 kvm

Derfor sælger Coop
Coop meddelte i marts, at dagligvarekoncernen vill sælge sit ejendomskompleks i Viby.

– Vi er nu færdige med udviklingsprojektet, der blev sat i gang i begyndelsen af 1990’erne og har i dag et ejendomskompleks i meget høj kvalitet med store stabile lejere, optimal geografisk placering og lange lejemål for langt den største del, forklarede Coops bestyrelsesformand, Lasse Bolander.

Dades hører til blandt Danmarks største private ejendomsinvesteringsselskaber med en portefølje pr. 30. juni 2017 på cirka 1 million kvm til en værdi på mere end 20 milliarder kr. Porteføljen består erhvervsejendomme og butikscentre samt boligejendomme.

Hverken Dades eller Coop ønsker at oplyse prisen på handlen. Transaktionen er betinget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens endelige godkendelse.

Læs også 85 boliger bygges omkring tidligere aarhusiansk hovedbibliotek, som bliver til hostel

Læs også Vinder fundet: De skal bygge 140 boliger på Godsbanen i Aarhus

Læs også 700 boliger på vej i nyt Aarhus-område

Læs også PensionDanmark bygger ny bydel på 70.000 kvm i Aarhus

Læs også Rådmand Bünyamin Simsek har taget første spadestik til 131 nye Aarhus-boliger

Læs også Danica investerer yderligere i 100.000 kvm ny bydel i Aarhus

Læs også 300 boliger på vej i Aarhus-forstad

Læs også Olav de Linde planlægger 144 meter højt kontorhus i Aarhus

Læs mange flere nyheder om Aarhus her

Kommentarer

Seneste nyt

KFI har solgt 40.000 kvm stor grund i Ringsted efter frasalg af ejendom

Pluss, Transaktioner / tirsdag 25. februar 2020

LM Byg overtager konkursramte B. Nygaard Sørensen

Entreprenører, Virksomheder og mennesker / tirsdag 25. februar 2020

Her er Danmarks 10 langsomste kommuner

Pluss, Byggeri / mandag 24. februar 2020

6.500 flere boliger står tomme i Danmarks største byer

Pluss, Bolig / mandag 24. februar 2020

Boligprojekt i Egedal fuldt udlejet på 2 timer

Bolig, Udlejning / mandag 24. februar 2020

Ugen i Ejendom: Opråb til ejendomsbranchen, transparens og pressen

Ugen i ejendom / lørdag 22. februar 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 27. februar kl. 09:00

Sikring af ejendomme

- optimering og forebyggelse af brand, skybrud, terror og uforudsete hændelser

Tirsdag den 3. marts kl. 13:00

Træbyggeri

- muligheder, erfaringer, udfordringer og vidensdeling

Jobmarked

Nyeste opslag

Senior Investment Manager

     

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland