C.F. Møller Architects har tegnet de 114 almene ungdomsboliger. Illustration: C.F. Møller Architects

151 blandede boliger på vej ved Aarhus Universitetet

Et nyt, blandet boligbyggeri er på vej i Bøgegade ved Randersvej nær Aarhus Universitetet.

Det drejer sig om i alt 151 boliger fordelt på 6.800 kvm beboelse, hvoraf C.F. Møller Architects har tegnet 114 almene ungdomsboliger, mens Gudnitz Krabbe Vang Arkitektur og Design har slået stregerne til den private del, som består af 30 lejligheder og 7 byhuse.

Projektforslaget blev mandag behandlet af Magistraten.

– Det glæder mig meget, at vi får så mange ungdomsboliger på en virkelig central placering i forhold til mange af byens uddannelsesinstitutioner. På den måde kan vi tilbyde endnu flere unge en central bolig, hvor uddannelsesstedet formentlig kun er en kort cykeltur væk, og letbanen kører lige til døren, siger Bünyamin Simsek, Venstre-rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Forslaget lægger op til, at det nye boligbyggeri får en have i gårdrummet. Illustration: C.F. Møller Architects

Forslaget lægger op til, at det nye boligbyggeri får en stor sammenhængende have i gårdrummet, der skal fungere som et samlingssted for områdets beboere. På boligerne ud mod Randersvej kommer der tagterrasser, og ved det øvrige byggeri bliver der lavet små, private haver og altaner.

Lokalplanen for det nye boligområde ved Bøgegade bliver udarbejdet sideløbende med en helhedsplan for Randersvej, der ender med strategiske anbefalinger til byudvikling langs vejen.

Den endelige vedtagelse af projektet håber Aarhus Kommune sker i starten af 2019.

Læs også Britisk kapitalforvalter køber Aarhus-ejendomme for over 200 millioner kr.

Læs også Freja sætter Arkitektskolen i Aarhus til salg

Læs også Udviklingsområde på 1.250.000 kvm på vej nord for Aarhus

Læs også Freja sælger 15.000 kvm margarinefabrik i Aarhus

Læs også Coop sælger Aarhus-ejendom til leverandør for 146 millioner kr.

Læs også Kapitalforvalter køber 235 nye boliger til primært unge i Aarhus

Læs mange flere nyheder om Aarhus her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder