TK Developments Strædet-projekt i Køge giver stadig massive problemer. Illustration: TK Development

TK Development nedjusterer årets resultatforventninger med 80 millioner

Det kører stadig ikke for TK Development, hvor ledelsen nu nedjusterer resultatforventningerne til regnskabsåret 2018/19 med 80 millioner kr. fra 80-90 millioner kr. før skat til 0-10 millioner kr. før skat.

De markant lavere forventninger skyldes udfordringer med projektet Strædet i Køge, som nedskrives med 50 millioner kr., og forventes – når projektet er endeligt afsluttet – at have medført et samlet tab for koncernen på cirka 35 millioner kr.

Et accelereret, forventet salg af koncernens største grundstykke i Polen medfører en nedskrivning på 20 millioner kr.

Og endelig nedskriver den nordjyske projektudvikler med 10 millioner kr. på grund af ”øget risiko på diverse development-projekter”.

Køge-projekt næsten færdigopført
Projektet Strædet i Køge har givet – og giver – TK Development store udfordringer. Oprindelig budgetteret avance på projektet var i niveauet 115 millioner kr., hvorfor afvigelsen udgør 150 millioner kr., eftersom koncernen nu forventer et samlet tab på projektet på cirka 35 millioner kr.

– Udover det særdeles uheldige forløb med en entreprenørkonkurs medio 2017 må den daglige ledelse i dag konstatere, at projektets størrelse, placering, krav til udførelse, antal entreprenører, m.v. har medført en høj grad af kompleksitet, som TK Development som bygherre har undervurderet.

– I forbindelse med at adm. direktør Frede Clausen stoppede i foråret 2018 blev det meldt ud, at denne type af komplekse udviklingsprojekter, herunder shoppingcentre, ikke længere er en del af koncernens strategi, oplyser konst. adm. direktør Robert Andersen, TK Development.

Strædet-projektet er i det store hele færdigopført, og retail- og parkeringsdelen, som er den væsentligste del af projektet, blev overdraget til Citycon i december 2017. En mindre del af retail-delen, omkring 3.000 kvm, blev overdraget til Citycon i juli i år.

TK Developments nye adm. direktør, Søren Kempf Holm, tiltræder jobbet den 1. oktober.

Læs også TK Development starter året med underskud på 8,9 millioner kr. efter forsinkelse

Læs også TK Development: Naturligt med underskud som udviklingsvirksomhed (+)

Læs også TK Development dropper kombineret shoppingcenter og boliger i Storkøbenhavn – men nyt projekt er måske muligt (+)

Læs også Formand for TK Development: Ny topchef kan det vi har brug for

Læs også TK Development ansætter ny topchef fra Topdanmark Ejendom

Læs også Underskud på 379 millioner kr.: TK Development vil sælge sine butikscentre

Læs også TK Development afvikler Polen, nedjusterer massivt og Frede Clausen fratræder





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder