Adm. direktør Henrik Dahl Jeppesen, Deas Gruppen. Foto: Deas

Deas køber ejendomsforvaltningsselskab med portefølje på 22 milliarder kr.

Deas køber ejendomsforvaltningsselskabet Nordea Ejendomme med 90 medarbejdere.

Nordea Ejendomme driver på vegne af Nordea Liv & Pension samt en række institutionelle investorer en ejendomsportefølje på cirka 22 milliarder kr. og er i dag Danmarks største udbyder af erhvervslejemål med cirka 2.700 kontor-, butiks- og lagerlejemål samt cirka 1.150 boliglejemål.

Med overtagelsen af Nordea Ejendommes aktiviteter styrker Deas sin position inden for forretningsområderne asset management og ejendomsadministration. Deas-koncernen vil efter overtagelsen af Nordea Ejendomme forvalte en samlet portefølje på over 140 milliarder kr.

Deas ønsker ikke at oplyse, hvad selskabet har betalt for opkøbet.

– Overtagelsen af Nordea Ejendomme er et stort skridt på vejen mod at blive investorernes foretrukne samarbejdspartner inden for både asset management og ejendomsadministration.

– Hvis Deas også i fremtiden skal være konkurrencedygtig, så kræver det, at vi både på portefølje- og på ejendomsniveau kan tilbyde investorerne den grad af forvaltning, der matcher det enkelte aktiv eller porteføljen. Det betyder også, at det i fremtiden skal være langt mere tydeligt for kunderne, om de køber asset management eller ejendomsadministration, siger adm. direktør Henrik Dahl Jeppesen, Deas.

Flytter sammen
Planen er at integrere Nordea Ejendommes forvaltningsaktiviteter i Deas-koncernen. Deas-koncernen etablerede i 2013 Deas Property Asset Management og har i forbindelse med overtagelsen skiftet navn til Deas Asset Management. Med overtagelsen af Nordea Ejendomme forvalter Deas’ asset management-selskab fremover en samlet portefølje af ejendomme på cirka 27 milliarder kr.

De kunder, hvis porteføljer i dag forvaltes af Nordea Ejendomme, vil blive serviceret af Deas Asset Management.

Som en del af integrationen vil Nordea Ejendommes medarbejdere, der i dag arbejder på kontorerne i henholdsvis Glostrup og i Aarhus, snarest muligt flytte til Deas’ kontorer på Frederiksberg og i Aarhus.

Transaktionen er betinget af Finanstilsynets godkendelse.

Deas Holding A/S havde pr. 31. december 2017 en egenkapital på 63 millioner kr. mod 52 millioner kr. på samme tidspunkt året før.

Læs mere i Bundlinjen halter efter toplinjevækst hos Deas – men nu kommer den

 

Kort om Nordea Ejendomme

”Nordea Ejendomme er en af Danmarks største udbydere af erhvervslejemål. En lang række små, mellemstore og meget store virksomheder og organisationer, private som offentlige, er lejere hos os. Vores primære aktivitet er at investere i og forvalte ejendomme i hele landet. Ejendomsporteføljen består af 2.700 kontor-, butik- og lagerlejemål samt 1.150 boliglejemål med et samlet areal på 1,5 millioner kvm til en værdi af cirka 22 milliarder. kr. Porteføljen forvaltes via kontorer i Glostrup og Aarhus på vegne af parterne i Nordea Ejendommes kundekreds: Nordea Liv & Pension Danmark, Nordea bank, Tryg Forsikring, Dansk Ejendomsfond, DNP Ejendomme og Ejendomspartnerselskabet af 1/7 2003.”

Kilde: Nordea Ejendomme 

Læs også Deas henter ny afdelingschef hos Sweco

Læs også Deas-direktør udpeget som ny formand for Ejendomsforeningen Danmark

Læs også Deas valgt som bygherrerådgiver af PFA til ny bydel i Odense

Læs også Park Street Nordicom henter direktør hos Deas





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder