illustration: Boligforeningen Ringgården

Vinder fundet: De skal bygge 140 boliger på Godsbanen i Aarhus

Det bliver Cubo Arkitekter, rådgivende ingeniørfirma Tri-Consult og Byggefirmaet Knudsgaard, som skal henholdsvis tegne, rådgive og bygge for Boligforeningen Ringgården, som i 2016 vandt muligheden for at bygge cirka 140 almene familieboliger på Godsbanen i Aarhus.

Fronten ud mod Carl Blochs Gade

Ringgården har netop afholdt en totalentreprisekonkurrence og har i den forbindelse altså valgt Knudsgaard, Cubo Arkitekter og Tri-Consult.

Dermed vandt teamet foran et team ledet af A. Enggaard og 3 andre prækvalificerede teams.

– Det er mildt sagt en udfordrende grund, som Ringgården har vundet byggeretten til: lang og smal, omgivet af to veje. Herudover ønsker kommunen et højt og tæt byggeri med bebyggelsesprocent på 300 procent. Men disse udfordringer har vinderteamet løst med et projekt, der viser en flot forståelse for stedet, lyder det fra Ringgården.

Læs også Boligforening har 130-150 familieboliger på vej i Aarhus 

1-, 2-, 3-, og 4-værelses-boliger
Vinderprojektet består af en kæde af 7 bygningskroppe, som forskyder sig både vertikalt og horisontalt.

– Vi er meget stolte af at være udpeget som vinder af Godsbaneprojektet. Det glæder os, at vi nu har mulighed for at bidrage til udviklingen af Godsbanearealet. Aarhus K er et unikt sted i byen med dynamik, kreativitet og samspil imellem bæredygtighed og arkitektur. Bygningen indrammer dette flot og kommer til at stå som et markant vartegn. Vi opfører mange boliger i Aarhus og omegn, og med Godsbaneprojektet kommer vi endnu tættere på det aarhusianske boligmarked, siger direktør Lars Knudsgaard fra Byggefirmaet Knudsgaard.

Ringgården planlægger en kombination af 1-, 2-, 3-, og 4-værelses-boliger til blandt andet socialt udsatte, unge, børnefamilier og seniorer.

Byggeriet, som har et samlet budget på 250 millioner kr., er planlagt til at gå i gang primo 2019, mens indflytning er fra efteråret 2020.

 

De 5 prækvalificerede teams var:

  • Dansk Boligbyg med Nord Architects og Niras
  • Jorton med JWH Arkitekter, We Archicture, Labland, Link Arkitekter og Frandsen & Søndergaard
  • JCN Bolig med Rubow, P+P Ark og Viggo Madsen
  • Byggefirmaet Knudsgaard med Cubo Arkitekter og Tri-Consult (vinderteam)
  • A. Enggaard med Adept, Luplau & Poulsen og Rambøll

Læs også 700 boliger på vej i nyt Aarhus-område

Læs også PensionDanmark bygger ny bydel på 70.000 kvm i Aarhus

Læs også Rådmand Bünyamin Simsek har taget første spadestik til 131 nye Aarhus-boliger

Læs også Danica investerer yderligere i 100.000 kvm ny bydel i Aarhus

Læs også 300 boliger på vej i Aarhus-forstad

Læs også Olav de Linde planlægger 144 meter højt kontorhus i Aarhus

Læs mange flere nyheder om Aarhus her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder