Den såkaldte DT-grund på 36.238 kvm omkring Daugbjergvej i Aarhus. Foto: Pensiondanmark

Pensiondanmark bygger ny bydel på 70.000 kvm i Aarhus

En ny bydel på den såkaldte DT-grund i Aarhus er på vej.

Således investerer Pensiondanmark cirka 2 milliarder kr. i at udvikle bæredygtige byrum, boliger og erhverv i den nye bydel omkring Daugbjergvej. Det sker i samarbejde med udvikler og totalentreprenør Casa.

Bydelen kommer til at bestå af cirka. 70.000 kvm bæredygtige livsstilsboliger og erhvervsbygninger i byrum tæt på Ceres Byen og det fornyede Godsbaneareal. Pensiondanmark har overtaget grunden fra Ferguson Nordic Holdings.

DT-grunden, hvor Pensiondanmark bygger en ny bydel, ses nederst i billedet. Foto: Pensiondanmark

Grunden på 36.200 kvm huser for tiden byggemarkederne Stark og Silvan og sidstnævntes administrationsbygning. Pensiondanmark og Casa vil sammen udvikle området efter en ny lokalplan, der udarbejdes i samarbejde med Aarhus Kommune.

– Den solide befolkningstilvækst i Aarhus giver efterspørgsel efter attraktive byrum med værdiskabende boliger og erhvervslejemål med god beliggenhed. Pensiondanmark vil udvikle centralt beliggende boliger efter vores nye boligplatform. Det vil skabe både attraktive boliger med tilfredse beboere og dermed også gode afkast til vores medlemmer, siger adm. direktør i Pensiondanmark, Torben Möger Pedersen.

Sidste etape
Casa har de seneste år arbejdet på udvikling af DT-grunden, og opgaven bliver nu at videreudvikle og realisere projektet sammen med Pensiondanmark.

– DT-grunden er sidste etape af udviklingen af et stort byområde lige inden for Ringgaden i Aarhus. Casa har også været involveret i tidligere etaper, og dette projekt færdiggør området, siger Rasmus Holbech, Senior Developer i Casa.

Samtlige bygninger bliver bæredygtighedscertificeret med minimum DGNB Guld.

Projektet omfatter fællesskabsbaserede livsstilsboliger til segmentet over 50 år, familieboliger, almene boliger, kontorbygninger og boliger til studerende.

Projektperioden er endnu ikke på plads.

– Pensiondanmark, Casa og Aarhus Kommune udarbejder en ny værdiskabende masterplan for området, der skal danne grundlag for en byggeretsgivende lokalplan, før byggeri igangsættes. Byggestarten er dermed ikke afklaret på nuværende tidspunkt, siger ejendomsdirektør Marius Møller, Pensiondanmark.

 

Fakta om projektet

  • Grundareal: 36.238 kvm indeholdende administrationsbygning til Silvan, Silvan Byggemarked og Stark Byggemarked
  • Samlet projektværdi: Cirka 2,0 milliarder kr.
  • Køber og udvikler: Pensiondanmark
  • Totalentreprenør og udvikler: Casa
  • Rådgivere: Bruun Hjejle har været rådgiver for Pensiondanmark, Bech Bruun for Casa og Klar Advokater/Newsec Advisory A/S for Ferguson Nordic Holdings

Læs også Rådmand Bünyamin Simsek har taget første spadestik til 131 nye Aarhus-boliger

Læs også Danica investerer yderligere i 100.000 kvm ny bydel i Aarhus

Læs også 300 boliger på vej i Aarhus-forstad

Læs også Olav de Linde planlægger 144 meter højt kontorhus i Aarhus

Læs mange flere historier om Aarhus her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder