Adm. direktør Gregers Wedell-Wedellsborg, Matas. Foto: Matas

Matas åbner nye butikker og investerer 600 millioner kr. i fornyelse

Matas offentliggør i dag sin nye vækststrategi, ‘Et fornyet Matas’, som skal vende de seneste års udvikling, hvor kæden har oplevet stagnerende omsætning og svigtende indtjening.

Således vil materialistkæden over de næste 5 år fordoble investeringerne i kædens butikker og nethandel.

– Vi vil over de næste 5 år investere omkring 600 millioner kr. i at forny og omstille Matas. Det er det største investeringsprogram i Matas’ historie, fortæller adm. direktør i Matas, Gregers Wedell-Wedellsborg, som i dag lancerer strategien på selskabets kapitalmarkedsdag.

Forskellige muligheder med butikker
Matas investerer på nettet, men går også mod strømmen med investeringer i de fysiske butikker.

– Vi tror på den fysiske butik, men butikkens rolle bliver en anden i en fremtid med mere nethandel. Vi vil derfor modernisere vores butikskoncept – og åbne nye butikker. Det skal være mere sanseligt, mere personligt og nemmere handle i Matas. Vi kan også se muligheder i at lægge mindre butikker sammen til større og mere attraktive butikker. Til gengæld er alle vores butikker i dag sunde, så vi har ikke aktuelle planer om at lukke butikker, siger Gregers Wedell-Wedellsborg.

Matas går efter at blive først, størst og bedst på nettet inden for kædens felt – og med lynhurtig levering.

– Derfor har vi lanceret dag-til-dag-levering over hele landet – og blænder nu op for samme dags levering i hovedstadsområdet, siger Gregers Wedell-Wedellsborg.

Nyt årsregnskab viser tilbagegang
Matas’ topchefs udmeldinger kommer på dagen, hvor selskabet har offentliggjort årsrapporten for 2017/18. Den viser en omsætning på 3,42 milliarder kr. mod 3,46 milliarder kr. året før. Overskuddet for det seneste år blev på 280 millioner kr. mod 339 millioner kr. året før. Det svarer til et fald på over 17 procent.

– Tallene taler deres eget tydelige sprog. Vi skal slå ind på en ny kurs og være skarpere for fortsat at levere de resultater, vores ejere forventer. Vi tror på, at vi med vækststrategien over de næste 5 år kan øge Matas’ omsætning med 300 til 500 mio. kr. fra de nuværende 3,4 milliarder kr., siger Gregers Wedell-Wedellsborg.

Læs også Væksten fortsætter: Sadolin & Albæk lander overskud på 63,8 millioner kr. (+)

Læs også JJW Arkitekter lander millionoverskud efter Lemming & Erikssons konkurs (+)

Læs også Aarsleffs driftsoverskud vokser med 62 procent til 178 millioner kr.

Læs også A. Enggaard lander rekordhøj top- og bundlinje – og forventer fortsat vækst

Læs også Udlejningsprocent på 99 i København løfter Jeudan – men overskuddet falder

Læs også Direktør for HD Ejendomme om overskud på 376 millioner kr.: Jeg er stolt over gennemført turnaround

Læs også Patrizia mere end 4-dobler driftsindtægter trods et mindre aktivt transaktionsmarked

Læs mange flere regnskabshistorier her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder