Det kommende Scandic-hotel ved Københavns Lufthavn. Illustration: Schmidt Hammer Lassen Architects

Scandic har fem hoteller på vej i Danmark

I kampen om flere gæster på det stærkt konkurrenceprægede hotelmarked ekspanderer Scandic. Konkret sker det blandt andet ved, at kæden vil åbne i alt 18 hoteller inden udgangen af 2021, heraf skal 5 ligge i Danmark.

Derudover er Scandic Aarhus Ø planlagt til at åbne i 2022.

I 2017 åbnede Scandic Sluseholmen som det eneste Scandic-hotel i Danmark, mens Scandic Kødbyen til september bliver hotelkædens eneste danske åbning i år. Hotellet på Sluseholmen er blevet transformeret, mens hotellet i Kødbyen – begge i København – er nybygget.

I 2019 åbner Scandic Falconer på Frederiksberg, i 2020 slår Scandic Copenhagen Airport dørene op, inden det enorme Scandic Spectrum med 30.000 kvm og 632 værelser er planlagt til at åbne på Kalvebod Brygge i 2021.

Endelig er Scandic Aarhus Ø – som nævnt – planlagt til at åbne i 2022.

Med de nye hoteller i Danmark betyder det, at antallet af Scandic-hoteller når op på 29, mens hotelkæden ved udgangen af 2021 vil have 280 hoteller fordelt i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Polen og Belgien.

Det fremgår af et netop offentliggjort årsregnskab for Scandic.

Top- og bundlinje i hver sin retning
På koncernniveau steg Scandics samlede driftsindtægter i 2017 med 11,5 procent til 14,9 milliarder svenske kr. – svarende til knap 10,8 milliarder danske kr.

Omvendt gik det for bundlinjen, som faldt med 19,4 procent til 711 millioner svenske kr. – svarende til omkring 515 millioner danske kr. Scandic oplyser ikke driftsindtægter og årsresultat på nationalt niveau.

– 2017 var et aktivt år for Scandic med stærk salgsvækst og forbedret underliggende indtjening. Væksten blev drevet af stærk efterspørgsel på vores markeder kombineret med flere hoteller i drift. Markedsudviklingen var særlig stærk i Norge og Finland, hvor både belægning og gennemsnitlige værelsespriser steg i løbet af året, siger adm. direktør og præsident for Scandic-koncernen, Even Frydenberg.

Han bemærker, at den generelle belægning i København er på et historisk højt niveau, og at markedet har brug for flere hotelværelser.

– Når det er sagt, var vores sammenlignelige tal i 2. halvår 2017 usædvanligt høje på grund af et højt niveau af konferenceaktivitet i den tilsvarende periode i 2016, forklarer Even Frydenberg.

I 2017 havde Scandic i Danmark i gennemsnit 1.846 ansatte mod 1.751 medarbejdere i 2016.

Læs også Byggeriet af Scandic-hotel ved Københavns Lufthavn skudt i gang

Læs også Skanska opfører nyt hotel med 357 værelser til Scandic ved Københavns Lufthavn

Læs også HM2 dropper kontordomicil og bygger nyt Scandic-hotel på Kalvebod Brygge til 1,5 milliarder kr.

Læs også Kilden, BIG, Holch Povlsen og Scandic fejede Stordalen af banen i Aarhus





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder