Mikkel Ravnsbæk Nielsen, ny markedschef hos Newsec Datea

Newsec Datea forfremmer udlejningschef til markedschef

Mikkel Ravnsbæk Nielsen går fra at være udlejningschef i Newsec Datea til at blive markedschef samme sted.

Han skal i en nyoprettet stilling drive Newsec Dateas salgs- og tilbudsprocesser samt udvikling af produkter og services til både danske og internationale ejendomsinvestorer.

– Vi oplever en stor tilgang af nye kunder og har en klar strategi om at vokse yderligere og tilbyde kunderne den bedst mulige service. Den nye Market Manager spiller en væsentlig rolle i den strategi, og Mikkel Ravnsbæk Nielsen har de faglige og personlige kvalifikationer til at løfte opgaven, siger markeds- og udviklingsdirektør Lars Brondt, Newsec Datea.

36-årige Mikkel Ravnsbæk Nielsen er statsautoriseret ejendomsmægler og kom i 2011 til Newsec Datea – først som erhvervsmægler og porteføljemanager og siden 2016 som udlejningschef.

– Jeg glæder mig til at være med til at understøtte vores overordnede vækststrategi og arbejde med at udvide og udvikle Newsec Dateas tilbud til investorerne, siger Mikkel Ravnsbæk Nielsen.

Sammen med sine 1.700 nordiske kolleger i Newsec-koncernen vil han arbejde for, at Newsec Datea forbliver Nordeuropas største Full Service Property House, forklarer han.

Læs også Newsec køber 33,3 procent af Newsec Egeskov & Lindquist

Læs også Datea skal administrere finsk investors 25.000 kvm Comwell-hotel i Nordhavn

Læs også Newsec Datea skal udleje 125 boliger for NREP i Ørestad Syd





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder