Dades køber 15.000 kvm boligprojekt i Odense

Ejendomsinvesteringsselskabet Dades skruer yderligere op for sine investeringer i boligprojekter i udvalgte byer i Danmark. Dades har indgået en købsaftale med Maycon-ejendomsudvikling om at overtage Toldbodhuse i Odense. Overdragelsen sker, når boligprojektet er færdigbygget primo 2019.

Toldbodhuse opføres i Promenadebyen, tæt på Odenses bymidte og havnen. Det 14.700 kvm store byggeri kommer til at rumme 110 lejligheder på 65-160 kvm samt 4.200 kvm p-kælder. Hver bygning falder én til to etager og tilpasser sig dermed den næste bygning i højden, hvilket giver et varieret og skulpturelt udtryk.

– Vi ser Toldbodhuse som en attraktiv investering af flere årsager. Toldbodhuse er en del af den rivende vækst og udvikling, som Odenses by- og erhvervsliv er midt i. Samtidig er byggeriet med til at imødekomme en stor efterspørgsel på attraktive kvalitetsboliger tæt på Odense centrum, siger Boris Nørgaard Kjeldsen, adm. direktør i Dades.

Odense præges af en række større udviklingsprojekter med offentlige og private investeringer, heriblandt en kommende letbane og det nye Odense Universitetshospital. Udviklingen med  intensivering af jobmuligheder samt fritids- og kulturaktiviteter styrker byen som vækstmotor for hele Fyn og øger behovet for nye boliger. Odense har i dag ca. 100.000 boliger, og der forventes at være et behov for yderligere 9.000 boliger frem mod 2025.

Opgaven med at forhandle om salget af Toldbodhuse overdrog Maycon-ejendomsudvikling til CBRE.

Toldbodhuse ventes klar til indflytning november 2018 og marts 2019. Maycon vil i samarbejde med ejendomsmæglere varetage udlejningen af de 110 boliger.

Læs også: Dades igangsætter 184 boliger i Søborg – HHM skal bygge

Læs også: Arkitektgruppen køber grund til 15.000 kvm boliger iOdense





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder