Detailejendom på Østergade i Hillerød. Foto Lintrup Norgart
Detailejendom på Østergade i Hillerød. Foto Lintrup Norgart

Flere detailkvm. kommer nu i markedet i Hillerød

Butikslokalerne i Østergade-bygningen i Hillerød, som gennem fire årtier husede Svendsen Møbler, er sendt på markedet af mæglerfirmaet Lintrup & Norgart. Ejendommen tæt på Hillerøds centrum husede i over 40 år Svendsen Møbler, som lukkede forretningen. Siden blev bygningen købt af ejendomsudvikleren Jesper Dam og hans bror, Michael Dam.

– Vi havde planer om selv at udvikle bygningen, som har en fantastisk god beliggenhed midt i Hillerød. Men jeg er partner på fuld tid i et andet firma, som udvikler og bygger ungdomsboliger, og vi har fået utrolig travlt med projekter i København, Aarhus og snart også Norge og Sverige. Derfor har jeg ikke fået gjort meget ved planerne og har nu bedt Lintrup & Norgart om at markedsføre ejendommen, siger Jesper Dam.

Hos mæglerfirmaet har partner Jesper Norgart store forventninger til at få udlejet lokalerne.

– Bygningen ligger meget centralt og har 40 P-pladser, hvad der er helt unikt for en butiksejendom midt inde i Hillerød. Det er en velholdt og velbeliggende ejendom på næsten 3.000 kvm., og den kan indrettes til ét eller til flere lejemål. Sammen med en arkitekt har vi fået udarbejdet tegninger, så mulige lejere kan danne sig et meget bedre indtryk af, hvordan lokalerne kan indrettes, siger Jesper Norgart.

Lintrup & Norgart-mægleren vurderer, at mange typer udlejning kan komme på tale – for eksempel butikker med pladskrævende varer, fitnesscenter eller spisesteder.

Hillerød Kommune har for nylig passeret 50.000 indbyggere, og heraf bor over 32.000 i selve Hillerød by. Kommunen regner med flere tusinde ekstra borgere de kommende år.

– Nærmest rundt om hjørnet fra Østergade er PFA i gang med at bygge 94 boliger på Nordre Jernbanevej, og det store Frederiksbro-projekt bringer over 1.000 boliger tæt på centrum, siger Jesper Norgart.

Læs også Danica udvider Slotsarkaderne med boliger og H&M for 67 millioner kr.

Læs også Stensdal Group vil have lov til at bygge højhuse på 30 etager i Hillerød

Læs også Kendte ejendomsfolk overtager Gallerierne i Hillerød

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder