Har man lejlighed på Nørrebro, så var det interessante tal, Estate Media i denne uge kunne offentliggøre. Liggetiderne falder nemlig markant flere steder både i hovedstaden men især også udenfor. Og det sker samtidig med, at prisstigningerne nu spreder sig til provinsen.

Nu har man jo som ejendomsbesidder i København længe kunnet læne sig tilbage og følge begejstret med flowet, men anderledes har det været, hvis man var en af dem, der kom fra Roskilde eller Helsingør, (som jeg selv gør). Her har herlighedsværdierne klart oversteget forventningerne til at kunne komme hurtigt fra lejligheden eller huset eller til at få investeringen hjem. Men med fornyet optimisme og økonomisk fremgang, ser tingene anderledes ud nu, og der er altså betydelige chancer for, at det er nu Nordsjælland, Høje-Taastrups Nærheden, Frederikssunds Vinge og provinsbyer som Sønderborg og Esbjerg også oplever fornyet fremgang og efterspørgsel på boliger.

Læs Liggetider på ejerlejligheder styrtdykker

En af de ting, der altid undrer mig, når jeg ser på forventninger til nye indbyggere, er, hvor de dog skal komme fra. Ganske vist er der flere single-husstande, men især i de store byer bor vi også tættere og dermed går det vel nogenlunde op. Men nej, denne uge kom beviset. Skolelærdommen om, at vi er cirka 5 millioner danskere *ish* er endeligt dødsdømt. Vi er nu helt oppe på over 5,7 millioner, og dermed er der naturligvis grobund for større boligefterspørgsel. Spørgsmålet er så bare, hvordan strukturen bliver. Altså om de boliger, der bliver bygget, også kan betales af dem, der kommer til at efterspørge dem. Der er en strukturel udfordring der, som ejendomsbranchen slet ikke for alvor har taget stilling til endnu.

Indtil videre kører boligmarkedet derudaf og for dem, der har satset på flere heste i form af både projekter i og udenfor København, så er der indtil videre ingen grund til bekymring.

Læs Prisstigninger på boliger rykker udenfor de store byer

En anden spændende nyhed som fyldte spalterne i denne uge uden egentlig at være en nyhed  endnu er en potentiel kommende flytning af Nordeas hovedsæde. Spekulationerne fyger frem og tilbage om, hvad det vil betyde for den danske stat at være hjemby for en stor bank mere, men for ejendomsmarkedet er der en anden interessant potentiel gevinst. Som det ser ud står Nordea til at flytte til deres nye hovedsæde i Ørestad og dermed bliver der tomt i domicilet på Christianshavn. Selvom rygter allerede siger nu, at Ørestad byggeriet bliver for lille, så bliver der næppe brug for hele ATP Ejendommes kompleks på Christianshavn. På mange måder kan det derfor være interessant, hvis Nordea i stedet skal finde plads til flere medarbejdere i København om det så bliver 100 eller 1.000, som det har været diskuteret i den forløbne uge.

I ugen har det også bølget op og ned angående den nye H.C. Andersen park på Nordhavnen. Og jeg kan personligt godt forstå, at der er mange, der er lidt forvirrede. Formentlig primært fordi det ikke er helt sædvanligt, at planer for store nye ejendomsprojekter bliver offentliggjort, før de har været forbi udvalg og borgerrepræsentation.

Tværtimod havde jeg nær sagt. De fleste i ejendomsbranchen kan nikke genkendende til, at kollegerne ofte tænker “den der lever stille, lever godt”. Derfor bliver der gået meget diskret til værks for ikke at træde politikere, hvis mening jo er forretningskritisk afgørende for ethvert nyt byggeprojekt, over tæerne og for at være sikker på, at projektet er så potentielt politisk konformt som muligt før offentliggørelsen.

Det gør det også nogle gange rigtig spændende at være journalist i ejendomsbranchen, fordi mange ideer først opdages, når de rent faktisk optræder på dagsordenen til et Teknik- og miljøudvalgsmøde. Tilgangen har været helt anderledes i forbindelse med dette store projekt, og det bliver ud fra et kommunikationsmæssigt synspunkt rigtig spændende at se, hvad det kommer til at betyde for det videre forløb og projektets potentielle gennemførelse.

Læs – Jeg tror 100 procent på, at projektet bliver realiseret

Mandag skal Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune behandle den nye stormflodsplan. De fleste kunne se ideen i at have en plan for at sikre kældre og stueetager efter stormene de senere år. Men der er stadig kun få ejendomsinvestorer i København, der for alvor indregner risikoen for 100-års og 1.000 års hændelser i deres business cases, når de vurderer eller får vurderet en ejendom. For snart 15 år siden interviewede jeg et London-investorselskab, som havde planlagt hele deres portefølje i forhold til, hvor langt den lå fra Themsen og vurderet risikoen forholdsmæssigt. Der er vi stadig ikke i Danmark, men en ting er stormflod – en anden generel vandstigning. Interessant er det i hvert fald, hvordan holdningen i kommunen er til den 3,5 milliarders plan, som udvalget skal tage stilling til mandag. “Better safe than sorry”, men hvor går grænsen?

Læs Klar med stormflodsplan til 3,5 milliarder kr. 

Og så var der endelig en nyhed på et helt andet plan. Karen Mosbech var den, der for snart mange år siden, nedbrød kontorerne og introducerede New Ways of Working i Slots- og Ejendomsstyrelsen og i Københavns Ejendomme. Nu har hun også fået nok ikke bare af de fysiske barrierer på kontoret men også i den organisatoriske struktur og vil brede netværk og ansvar ud. Det lyder både klogt og fornuftigt, og hvis det bærer igennem i praksis vil det kunne blive endnu et eksempel til efterligning på, hvordan det ikke kun er høvdingene, der primært danner netværket i ejendomsbranchen, men også mange flere fra næste generation på chefgangene.

Læs Freja indfører ny organisation og udvider ledelsen

God weekend!