De to nye ansigter i ledelsen i Freja Ejendomme er Per Kondrup og Lisbeth Nørskov Poulsen.

Freja Ejendomme indfører ny organisation og udvider ledelsen

Freja Ejendomme indfører en ny netværksorganisation med to nye chefer og et øget fokus på teamsamarbejde internt i organisationen. Med denne manøvre forsøger virksomheden at blive mere agil, proaktiv og få bedre styr på netværket via en struktur med mindre hierarki og mere teamsamarbejde.

– Sidste efterår analyserede vi potentialerne for vækst. Vi kunne se, at vi havde godt styr på udvikling og salg af statslige og regionale ejendommene, når de var kommet ind i butikken. Men selve tilgangen af ejendomme har et potentiale. Der er mange potentielle samarbejdspartnere, vi slet ikke har dialog med. Kommunerne, de statslige selskaber og flere af regionerne var sorte huller på landkortet, siger adm. direktør Karen Mosbech.

– Hvis du skal have et velfungerende udviklingshus med de bedste medarbejdere, skal du have en ret stor portefølje for hver udviklingssag har peaks og døde perioder. Derfor skal hver enkelte projektleder arbejde med adskillige sager ad gangen for at få det optimale flow i arbejdet. Det kræver en portefølje af en vis størrelse.

Hun mener at kodeordet for at udvikle forretningen er udvidelse af netværket, og at dette ikke kan gøres fra direktionens side alene. I stedet skal den enkelte medarbejders netværk aktiveres og udvides. Derfor fordeler adm. direktør Karen Mosbech og Direktør Carsten Rasmussen nu chefrollerne anderledes og introducerer to nye chefer, der skal sætte teams internt i organisationen fra sag til sag. Det er projektleder Lisbeth Nørskov Poulsen og erhvervsmægler Per Kondrup, som udnævnes til henholdsvis udviklingschef og salgschef d. 1. juni.

– Jeg er enormt beæret over at blive sat i spidsen for vores nye måde at arbejde på. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med Per om at sætte de rigtige teams og styrke samarbejdet mellem salg og udvikling. Vi kommer til at arbejde mere på tværs og få sat medarbejdernes kompetencer endnu mere i spil – og så skal vi selvfølgelig ud at dyrke netværket, siger Lisbeth Nørskov Poulsen.

I forbindelse med ændringen af organisationen udvider Freja ejendomme medarbejderstaben med to nye erhvervsmæglere og en cand. merc med speciale i forretningsudvikling. Stillingerne er slået op, og den nye salgschef Per Kondrup glæder sig til at få nye medarbejdere ind i Freja familien:

– Det er virkelig skønt, at vi mander op på salgssiden. Det gør det muligt at give hver mægler sin egen portefølje. Det udmønter sig forhåbentlig i et mere effektivt arbejdsflow og en kortere liggeperiode på den enkelte ejendom. Vi er på udkig efter personer, der har erfaring med salg af erhvervsejendomme og synes, det er spændende at sælge markante historiske ejendomme med de udfordringer, det giver.

 

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder