Adm. direktør Per W. Hallgren, Jeudan. Foto: Jeudan.

Per W. Hallgren bliver ny bestyrelsesformand i CEJ

Topchefen i Danmarks børsnoterede ejendomsselskab Jeudan, Per W. Hallgren, bliver ny bestyrelsesformand for CEJ Ejendomsadministration. Han skal lede arbejdet med at realisere CEJ’s vækststrategi, som allerede har bragt selskabet frem til en position lige i kølvandet på de to største, Deas og Datea.

Per W. Hallgren skal stå i spidsen for at implementere CEJs vækststrategi, der skal konsolidere og udvikle CEJ’s position som Danmarks 3. største selskab i markedet for ejendomsadministration. Selskabet har oplevet fremgang de seneste år i alle kundesegmenter. Særligt er antallet af professionelle investorer vokset i CEJ’s kundeportefølje.

-Jeg har gennem mange år fulgt CEJ og selskabets udvikling fra sidelinjen. CEJ er et meget respekteret administratorselskab i ejendomsbranchen. Derfor er jeg rigtig glad for at påtage mig hvervet som bestyrelsesformand i CEJ. Jeg er sikker på, at jeg kan bringe selskabet noget erfaring fra mit job i Jeudan og på den måde bidrage til CEJ’s fortsatte vækst og positive udvikling, siger Per W. Hallgren.

Per W. Hallgren afløser advokat Judy Jakobsen, der blev formand i december 2015 for CEJ’s Fond, der er eneaktionær i CEJ. Hun har derfor ønsket at fratræde som formand i datterselskaberne, men forblive som bestyrelsesmedlem. Hun glæder sig over, at Jeudans adm. direktør vil påtage sig opgaven med at realisere næste fase af CEJ’s vækststrategi.

-Først og fremmest har Per og CEJ de samme grundprincipper for at drive forretning. Værdier som ordentlighed og at møde kunden i øjenhøjde er fundamentet i både Jeudan og CEJ. Hertil kommer, at ejendomsadministration er en kompliceret størrelse, hvor jura, økonomi, teknik, administration og service skal gå op i en højere enhed. Som leder af Danmarks største ejendomsselskab ved Per bedre end fleste, hvad markedet fremover vil kræve af et administrationsselskab. Den indsigt vil være meget værdifuld i vores arbejde med at realisere CEJ’s vækstpotentiale, siger den afgående formand.

Læs også Danmarks Lærerforening vælger CEJ

Læs fra 2012 CEJ bliver branchens 3. største





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder