Adm. direktør Per W. Hallgren, Jeudan. Foto: Jeudan.

Jeudan trækker forventninger til 2020 tilbage: Forventninger vil blive reduceret

Jeudan trækker forventninger til 2020 tilbage på grund af usikkerhed om konsekvenserne af coronaviruskrisen.

Det oplyser Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed.

Samtidig ændrer bestyrelsen indstilling til udbytte på den kommende generalforsamling til 0 kr. mod tidligere foreslået 12 kr. per aktie.

Læs også Derfor ryger Jeudan med i aktienedtur 

– Jeudan har år til dato haft en god tilgang af nye kunder til ledige lejemål, der dog er aftaget i takt med udviklingen i udbruddet af Covid-19, der på en række områder vil påvirke ejendomsmarkedet negativt. Med de ændrede udsigter forventer Jeudan at de finansielle resultater for 2020, i forhold til de oprindelige udmeldte forventninger, vil blive reduceret.

– Da situationen ændrer sig hurtigt fra dag til dag, er Jeudan i øjeblikket ikke i stand til præcist at vurdere, hvor stor effekten vil være, herunder hvor længe det forventede, midlertidige fald i efterspørgslen på ledige arealer vil vare eller længden af virksomheders og privatpersoners lavere indtjening og afledt heraf risiko for manglende betaling af leje, oplyser Jeudan.

Der er iværksat en lang række initiativer for at begrænse påvirkningen mest muligt. Udgangspunktet for Jeudan er dog en solid økonomi med en høj udlejningsprocent og fast rente på 80 procent af realkreditfinansieringen.

– Vi er fokuseret på at tilpasse forretningen og de kommercielle aktiviteter til den skiftende situation og samtidig sikre et konstant fokus på at servicere kunderne bedst muligt. For de kunder, der oplever en væsentlig reduktion i indtægterne de kommende måneder, vil vi etablere individuelle aftaler, der tager udgangspunkt i den enkelte kundes situation og som kan medvirke til, at vores kunder kommer igennem en vanskelig tid, siger adm. direktør Per W. Hallgren, Jeudan.

Læs også Ejere af Esbjerg Storcenter: Alle lejere får udskudt husleje i april

Læs også Ejendomdanmark: Gå i dialog om lejen nu

Vil vurdere igen senere
Jeudan-bestyrelsen vil senere på året, når der er en afklaring af situationen, vurdere mulighederne for udbetaling af et eventuelt ekstraordinært udbytte. På den baggrund vil bestyrelsen på den kommende generalforsamling bede om generalforsamlingens bemyndigelse til at bestyrelsen får mandat til at udbetale ekstraordinært udbytte.

– Siden udbruddet af Covid-19 har Jeudan truffet foranstaltninger for at sikre Jeudans medarbejderes, kunders og andre interessenters sundhed og sikkerhed. Jeudan følger myndighedernes anvisninger og anbefalinger, og i nogle tilfælde udviser Jeudan endnu større forsigtighed.

– Når det er muligt med en vis sikkerhed at vurdere den effekt, som udviklingen vil få på ejendomsmarkedet og den deraf følgende effekt for Jeudan, vil der blive udmeldt opdaterede forventninger til 2020, og Jeudan vil offentliggøre eventuelle yderligere oplysninger, efterhånden som de bliver tilgængelige, oplyser Jeudan.

I henhold til finanskalenderen for 2020 afholder Jeudan ordinær generalforsamling 15. april. Delårsrapporten for 1. kvartal 2020 planlægges offentliggjort 14. maj.

Læs mere om Jeudans regnskab for 2019 og forventninger til 2020 i Jeudans toplinje stagnerer – indtjeningen stiger markant

Fakta: Jeudan har mere end 200 ejendomme

  • Jeudan har over 500 medarbejdere, da driften af selskabets ejendomme også er en del af virksomheden
  • Jeudan har mere end 200 ejendomme med cirka 1 million kvm til en samlet værdi på cirka 25 milliarder kr. En stor del af ejendommene er fredede og bevaringsværdige erhvervsejendomme, der ligger i København samt på Frederiksberg
  • Jeudan A/S ejes henholdsvis af William Demant Invest A/S med en ejerandel på 42 procent og Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab, som har en ejerandel på 40,5 procent
  • Jeudan, som blev grundlagt i 1898, er en sammentrækning af initialerne på grundlæggeren af Jeudan – Jens Erik Udsen – samt første stavelse i ’Danmark’

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder