Foto: Zeni Arkitekter

Medstifter af Lagkagehuset og entreprenør køber 1.700 kvm erhverv

Medstifter og tidligere ejer af Lagkagehuset, Steen Skallebæk, køber sammen med direktør Søren Leerskov Rasmussen fra entreprenørselskabet Bo Michelsen en 1.700 kvm stor erhvervsejendom ved Haderslev Havn.

Det skriver avisen Jydske Vestkysten.

Steen Skallebæk og Søren Leerskov Rasmussen har sammen stiftet selskabet Flow Factory, og Steen Skallebæk bekræfter, at selskabet står bag købet af bygningen på havnen.

– Jo, den har vi ’vist’ købt, der mangler kun en enkelt underskrift fra en i staten, men ellers skulle det hele være på plads, siger Steen Skallebæk til Jydske Vestkysten.

Planen er at leje ejendommen ud til kontorer, men der er ikke truffet nogen endelige aftaler endnu.

Det var entreprenørselskabet Bo Michelsen, der i 2015 fik byggekontrakten på skolen til en værdi af 44,7 millioner kr. Byggeriet, der fik navnet Flow Factory, har været anvendt af VUC Syd, som siden 2017 har været kraftigt kritiseret, da den tidligere ledelse brugte millioner af offentlige kr. på blandt andet Apple-produkter, udlandsrejser og B&O-fjernsyn.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder