tirsdag 27. august 2019 12:12
Pensiondanmark bygger flere bæredygtige boliger i jysk projekt
Pensiondanmark tager nu hul på fase 2 af byggeriet ’Balancen’ med 70 boliger i Kildebjerg Ry. Det sker på grund af stor efterspørgsel på boligerne i første fase. Boligerne i fase 2 bliver dels flere såkaldte livsstilsboliger 50+ dels livsstilsboliger for familier.
Boligerne bliver delvist bygget i træ og genbrugsmaterialer for at opnå meget lav CO2-udledning og et sundt og naturligt byggeri, hvor man har det godt. Det nye boligfællesskab ligger i naturskønne omgivelser og bliver bæredygtighedscertificeret efter DGNB-ordningen i kategorien guld, der har til formål at øge den generelle kvalitet af ejendommen, at forbedre slutbrugernes sundhed og trivsel samt optimere vedligeholdelsen og samtidig minimere energiforbruget og miljøbelastningen.
– Flere og flere ønsker at bo med fællesskab. Samtidig bliver danskerne mere og mere klima- og naturbevidste. Det er den efterspørgsel, Pensiondanmark ønsker at imødekomme med Balancen og de kommende boliger i fase 2, siger projektudviklingsdirektør, Mia Manghezi, Pensiondanmark.
De kommende lejere i det nye byggeri bliver inddraget helt fra begyndelsen for at bidrage med idéer til de bæredygtige boliger.
Læs også Pensiondanmark udlejer 5.000 kvm i Nordisk Fjer-ejendom
Læs også Pensiondanmark opruster i ejendomsafdelingen for at få en større bid af værdikæden (+)
Læs også Pensiondanmark lander aftale om boligbyggeri til over 1,5 milliard i Køge
Læs også Pensiondanmark skal opføre bæredygtig bydel ved Aarhus’ grønne kile