Urban Power skal tegne højskoleudvidelse til 34 millioner kr.

Den Internationale Højskole i Helsingør har et presserende problem: Pladsmangel. De senere års voksende elevantal har medført, at rammerne er blevet for snævre. Der er behov for både flere og større undervisningslokaler og opholdsrum m.m. for eleverne – og en multifunktionel sal, hvis skolens ambition om at række ud til verden skal udbygges.

Højskolen har derfor i samarbejde med arkitektfirmaet Urban Power udarbejdet et smukt og originalt dispositionsforslag til et projekt, der både inkluderer ny- og ombygninger.

En stor, central bygning indeholdende 2 store undervisningslokaler og et multifunktionelt auditorie – en FN-sal med plads til 150 personer, der åbner op mod den skønne natur, der omgiver højskolen; En underjordisk base tilpasset det omliggende landskab, hvor de mest støjende funktioner såsom festlokale og musikrum i princippet placeres under niveau; Elevkøkken og loungeområde, der placeres i en selvstændig udbygning i en sydligt orienteret gård. Her etableres også en vinterhave og et eksperimentelt læringsrum for bæredygtigt havebrug.

Projektet har bæredygtighed, tilgængelighed og samspil med naturen og den eksisterende bygningsmasse som vigtige prioriteringer.

Projektet har et samlet budget på godt 34 millioner kroner. Højskolen kan selv bidrage med 12 millioner kroner, mens de resterende godt 22 millioner kroner forsøges finansieret via fonde.

– Det er derfor med stor glæde og taknemmelighed, at vi nu har modtaget et bevillingsbrev fra Den A. P. Møllerske Støttefond om et beløb på 10 millioner kroner, siger forstander Søren Launbjerg

– Vi glæder os til samarbejdet med Støttefonden og anser bevillingen som en blåstempling af såvel det udtrykte behov som kvaliteten af det udarbejdede projekt. Vi vil nu med fornyet håb intensivere arbejdet med at søge fondsmidler til den resterende del af byggeprojektet, siger han.

Den Internationale Højskole håber at kunne indvie de nye bygninger i forbindelse med fejringen af højskolens 100 års jubilæum i efteråret 2021.

Læs også Pensiondanmark: Vi er komfortable med risikoen i ”Holmene”-projekt (+)

Læs også Estate Media Priserne: Fem kæmper om Projektprisen – giv din stemme

Læs også Stor forskel på timeprisen på byggetilladelser i kommunerne – fra 0 til 937 kr.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder