Industriens Pension og KPC skyder gang i anden etape af Åbyen

Nu skyder Industriens Pension og udviklings- og entreprenørselskabet KPC gang i byggeriet af anden etape af den nye bydel Åbyen på den tidligere fragtmandscentral i Aarhus. Projektet omfatter 190 nye lejligheder af varierende størrelse, der ligger ved Søren Frichs Vej lidt over 2 km vest for Aarhus midtby.

Industriens Pension er bygherre, KPC står for projektudviklingen, og Raundahl & Moesby bliver totalentreprenør. Der er tale om en klassisk lukket karrébebyggelse med fælles grøn gårdhave, tagterrasser og en række fællesfaciliteter.

De nye boliger kommer samlet til at udgøre 16.800 kvadratmeter fordelt på lejligheder på mellem 56 og 126 kvadratmeter. Det bliver dels klassiske, velindrettede lejligheder med altaner, dels Townhouses-inspirerede lejligheder i to plan med tilhørende forhave.

Det er tegnestuen Luplau & Poulsen Arkitekter, der har stået for arkitekturen, mens ingeniørarbejdet leveres af Ingeniør’ne fra Esbjerg. Niras bistår Industriens Pension med byggeteknisk rådgivning, mens Deas er driftsrådgiver.

Det ventes, at byggeriet står færdigt i første halvdel af 2021, og udlejningen vil blive påbegyndt cirka et halvt år før. Industriens Pension investerer lidt over 500 millioner kr. i de nye boliger.

Læs også ATP Ejendomme henter investeringsdirektør hjem fra Industriens Pension





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder