Musicon-området i Roskilde

Roskilde Festival udbyder fælleshusbyggeri til 75 millioner kr.

Arkitekterne får lov til at udfolde deres iboende kreativitet, når rammerne for byrum endnu en gang skal udfordres i den kreative bydel Musicon i Roskilde. Det er Roskilde Kommune og Roskilde Festival, der beder branchen om at komme med bud på, hvordan man bedst kan facilitere et udbud af byggeriet af et fællesskabshus med et budget på 75 millioner kr.

Visionen er at opføre et kreativt og kunstnerisk mødested fordelt på 3.800 kvm, der skaber endnu mere liv og aktivitet i Musicon. Fællesskabshuset bliver hjemsted for egnsteatret Aaben Dans, øvelokaleforeningen Råstof Roskilde og Roskilde Festivals frivillige og ansatte, og man satser på at kunne åbne dørene for brugerne i 2022.

Parterne har udarbejdet et konkurrence- og byggeprogram med de gældende rammer, kriterier og betingelser, og sambyggeriet sendes nu i offentligt udbud som totalentreprise.

– Vi er sikre på, at fællesskabshuset bliver noget helt nyt og unikt for Roskilde og for byens kulturliv. Værdier som bæredygtighed, fællesskab og kunstneriske vækstlag har været essentielle, mens vi har samarbejdet på tværs af organisationerne om at beskrive byggeopgaven. Så nu glæder vi os til at se konkrete arkitektoniske bud på, hvordan vi skaber og indretter det ideelle hus, som samtidig åbner os og understøtter kunstneriske vækstlag, engagement og fællesskaber i byens frivillige foreninger, siger Roskilde Festivals adm. direktør, Signe Lopdrup.

Læs også Ikano Bolig tager første spadestik af mange i Danmark (+)

Læs også 5E Byg skal bygge KAB-huset

Læs også I denne by er udbud og efterspørgsel bedst i balance (+)





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder