tirsdag 03. juli 2012 00:00
Juul Frost åbner tegnestue i Malmøs Media Evolution City
Efter års strategisk arbejde på det svenske marked åbner Juul Frost Arkitekter JFA Studio i Malmø. JFA Studio er placeret i Media Evolution City, Malmøs nye mødested for medieÂbranchen, der er udviklet og projekteret af Juul Frost Arkitekter. Hermed flytter tegnestuen ind i eget hus.
Flemming Frost, arkitekt maa, medindehaver Juul Frost Arkitekte har ansvaret for tegnestuens svenske bygge- og udviklingsopgaver.
Juul Frost Arkitekters engagement i Sverige går tilbage til 1999-2001, da tegnestuen udarbejdede Q-books, der er arkitektoniske drejebøger for udviklingen af Universitetsholmen i Vöstra Hamnen, Malmø, hvor Media Evolution City netop er opført. Gennem årerne er engagementet løbende udvidet og aktuelt er tegneÂstuen blandt andet ansvarlig for to universitetsÂbygninger på Lunds Universitet i kølvandet på førstepræmien for transforÂmationen af Kvt. Paradis, der ligger i den gamle del af Lunds Universitet.
Samlet set står tegnestuen overfor at skulle realisere en bygningsmasse på over 90.000 kvm. i Sverige.
– Vi mærker, at svenskerne er meget interesserede i måden, hvorpå vi bringer vores tværfaglighed i spil. Eksempelvis har vores campusredskab vundet solidt indpas i Sverige, hvor vi har vundet to store campusÂkonkurrencer, der nu føres videre i form af fem universitetsbyggerier på Lund og Örebro Universiteter. Dette sker samtidig med at vores byudviklingsÂredÂskab, værdibaseret potentialeplanlægning, udfoldes rundt omkring i Sverige, siger Helle Juul, arkitekt maa, Ph.d., medindehaver af Juul Frost.
I år er Helle Juul juryformand for Kasper Salin prisen, der er Sveriges mest prestigefyldte arkitekturpris, ligesom hun ofte er oplægsholder på de svenske konferencer og løbende er engageret i rådgivningsopgaver for svenske universiteter.
– For mindre end 1 år siden begyndte vi at udvikle SML konceptboliger som et nyt byggesystem. Lige nu er vi i gang med tre svenske SML byggeprojekter og har positive forventninger om et tilsvarende antal projekter, siger Flemming Frost, arkitekt maa, medindehaver Juul Frost Arkitekter.
Juul Frosts byggeprojekter i Sverige
ÖREBRO UNIVERSITETSPLADS – Campusbyggeri på Universitetspladsen Örebro Universitet, Sverige.
Areal: Örebro Science Park 6.575 kvm. Handelshøjskole med Aulabygning 8.800 kvm. Forsker- og studenterboliger 4.500 kvm.
Klient: Örebroporten / ÖrebroBostöder AB
Periode: 2011- 2014
KVARTERET PARADIS, LUNDS UNIVERSITET – EDEN + NYT STUDIECENTRUM – Transformering af bygningen Eden samt udvikling af Academic City Lounge (Studiecentrum) i Kvarteret Paradis, Lunds Universitet.
Areal. Learning Lab i bygningen Eden 3.200 kvm. / Studiecentrum 4.500 kvm.
Klient: Akademiska Hus, Region Syd
Periode: 2011 – 2013
MASKINISTEN – UNGDOMSBOLIGER I ÖREBRO – 100 Ungdomsboliger
Klient: ÖbrebroBostöder AB
Areal: 4.500 kvm.
Periode: 2011 – 2013
SPORTSBYEN, HYLLIE, MALMØ – 1. etape på 128 boliger / to efterfølgende etaper af tilsvarende størrelse
Klient: HSB Malmö
Areal: 9.800 kvm. / 24.000 kvm.
Periode: 2011 – 2014
KVARTERET NILS, MALMØ -111 boliger
Areal: ca. 10.200 kvm.
Klient: JM Sverige
Periode: 2011 – 2013
BOLIGER I OXIE – MALMØ – Ca. 200 boliger ved stationsområdet i Oxie – en forstad til Malmø
Areal: 7.700 kvm. (1. etape) / 12.800 kvm.
Klient: Kristineberg / NCC
Periode: 2011 – 2013
Billede: På Örebro Universitet arbejder Juul Frost Arkitekter på tre byggeprojekter i form af en handelshøjskoleÂbygning med auditorium med plads til 700 personer, Örebro Science Park samt 100 forsker- og studenterÂboliger. Foto: Juul Frost.